VESTHIMMERLAND: Det korte svar er ja. Onsdag i efterårsferien inviterer Limfjordsmuseets naturvejleder Tine Pedersen til bålhygge på Limfjordsmuseet i Løgstør, og menuen står på burgere – med muslingebøf
Bålet byder på mange flere gastronomiske oplevelser end snobrød og skumfiduser, og det er en oplagt aktivitet at samles om som familie. Muslingen kan for mange virke lidt farlig at tage med i køkkenet, men vi viser, hvordan I helt enkelt kan inkludere det i en af de fleste familiers favoritretter.
Sejlture i Søstjernen
Tirsdag og torsdag hopper vi ombord i museets båd Søstjernen. Vi sejler to gange pr dag på den historiske Frederik VII’s Kanal. Der er plads til 10 personer pr. tur, så book jeres plads nu. Det tilrådes at klæde sig efter vejret, da fartøjet ikke er overdækket.
Nørkleri og små træskibe
Mandag og fredag formiddag er der maritimt nørkleri i Limfjordsmuseets baghus, der oprindeligt fungerede som hestestald. Når sømændene skulle have tiden til at gå i de lange timer til søs, så knyttede de. Det kaldes makramé, og det håndværk kan I selv prøve kræfter med. Der vil også være mulighed for at lave små træskibe, hvor børn selv kan dekorere sejlet og samle skibet.
Bliv klogere på livet over og under vand
I udstillingerne kan I blive klogere på Limfjorden over og under overfladen og opleve krabber og fladfisk helt tæt på i det åbne rørebassin i Det Maritime Oplevelsescenter. I den gamle Kanalfogedbygning kan I se udstillingen om Den Fantastiske Fjord, og i bådebyggeriet kan I se bådbyggeri og frivillige restaurere nogle af museets skibe.
Der er sat sejl til nogle hyggelige timer på Limfjordsmuseet. Sejlturene og mad har begrænsede antal pladser, og der er ekstra betaling, så reserver plads nu på Limfjordsmuseets hjemmeside.