VESTER HORNUM/HORNUM: Mandag havde kommunens Teknik- og Miljøudvalg cykelstipuljen på dagsordenen, herunder planerne for en cykelsti mellem Vester Hornum og Hornum.
Trafiksikker skolevej
Formålet med cykelstiprojektet mellem Vester Hornum og Hornum er at muliggøre cykling så skolebørn opnår en trafiksikker skolevej. På Hornum skole er der knap 300 elever, hvoraf ca. 20% kommer fra Vester Hornum, som ved etablering af en cykelsti vil have mulighed for at være selvtransporterende. Hertil vil der være mulighed for at cykle til/fra fritidsaktiviteter imellem de to byer.
Projektet har været undervejs i nogen tid, da Vesthimmerlands Kommune har søgt Vejdirektoratets cykelpulje til dækning af 50% af anlægsudgiften. I juni fik Vesthimmerlands Kommune besked om, at man kunne få tildelt midler fra cykelpuljen.
3,8 km cykelsti
I projektet er der lagt op til en 3,8 km. lang dobbeltrettet cykelsti på den nordlige/østlige side af Krogstrupvej samt på den nordlige side af Hornumvej/Hvalpsundvej. Stiens forløb er bl.a. fastlagt ud fra, at det er på disse strækninger, der er stiønsker.
Inden ansøgning til Vejdirektoratet forhørte Kommunen sig hos borgerforeningen i Vester Hornum. Borgerforeningen blev informeret om, at Kommunen påtænkte at ansøge om tilskud hos Vejdirektoratet og foreslog, at stien forløb ad Krogstrupvej samt Hornumvej/Hvalpsundvej, da dette var stiønskerne på cykelstiprioriteringslisten. Vester Hornum borgerforening vendte tilbage til Kommunen, efter stien havde været drøftet på en generalforsamling, og der var ingen andre forslag til stiens type eller forløb.
Men det har Teknik- og Miljøudvalget til gengæld at den 3,8 km strækning må kunne gøres billigere end 14, 5 mio., hvoraf Vesthimmerlands Kommune selv skal betale de 7,25 mio. kr. Belært af erfaring med cykelstien fra Farsø til Hornumbro og senest cykelstien i Trend ved udvalget at etablering af cykelstier er meget dyrt.
Det dyre projekt
I dette tilfælde er der valgt et forløb, hvor der ikke skal krydses øvrige veje og et forløb der har et forholdsvis plan længdeprofil. Det gør projektet dyrere.
Teknik- og Miljøudvalget har derfor bedt teknisk forvaltning om at kigge på en billigere løsning der naturligvis samtidig er trafiksikker.
/cf