Kamp til stregen i weekendens i FUIK Cup – FOTOS

FARSØ: 27 hold var tilmeldt FUIK Cup, det indendørs fodboldstævne, der for 15. gang – i den forgangne weekend blev afholdt i Dronning Ingrid Hallerne.

Det var FUIK’s Venner der stod for afholdelsen af det store indefodboldstævne.


Med kampstart lørdag formiddag kl. 10.00 og sidste finale søndag middag kl. 12.30, nåede stævnet i alt op på 67 kampe inden vinderne var fundet indenfor de enkelte rækker, og de sidste topscorerpræmier var uddelt.

Lørdag blev der spillet først herresenior og derefter dameseniorturnering. Junge Byg vandt herresenior turneringen med Asdal, Drejers Vinduespolering og De Unge Drenge på de næste pladser. Randers Q vandt dameseniorturneringen med Hold Nord, FUIK Ladies 2 og FC Nanna på de næste pladser.

Vindere herre senior Junge Byg
Vindere dame senior Randers Q

Søndag fandt firma/gade hyggeturneringen sted med fortrinsvis lokale hold.

Versalift 1 og Farmas spillede om 3.-4. pladsen. Kampen endte med scoren 9-1 til Farmas, der dermed vandt turneringens 3. plads. Finalen blev spillet mellem Team Sneftrup og Outline. Team Sneftrup slog Outline med 6-4 og blev dermed turneringens vinder.

Vinder af Hyggeturneringen Team Sneftrup
2. pladsen i Hyggeturneringen Outline
3. pladsen i Hyggeturneringen Farmas
4. pladsen i Hyggeturneringen Versalift
Stævneledelsen: F.V. Søren Kristensen, Jens Røschmann, Jens Chr. Pedersen, Gitte Holm Pedersen og Torben Sørensen.

Jens Chr. Pedersen var ny stævneleder. Ny var også Torben Sørensen til udarbejdelsen af kampprogrammet. Han afløste Søren Kristensen. Jens Røschmann havde stået for modtagelse af tilmeldinger og præmier, mens Gitte Holm Pedersen var tidstager for kampene, der alle hver varede 9 minutter. 

Alt i alt blev det et vellykket stævne.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: