HVALPSUND: Traditioner, juledufte og hyggelige aktiviteter for hele familien er på programmet, når Herregården Hessel i den kommende weekend slår dørene op til en gammeldags jul, som man fejrede den i 1800-tallet.
Det var netop i 1800-tallet, at mange af de juletraditioner, vi kender og holder af i dag, tog form. Det gælder blandt andet juletræet, julesangene og de klassiske julesmåkager. På Hessel bliver der rig mulighed for at opleve, hvordan julen kunne se ud på en herregård dengang.
Julepynt og traditioner i de gamle stuer
Allerede når man træder ind i det fine stuehus, er julestemningen tydelig. Huset blev kalket og nymalet i efteråret, og nu er stuerne pyntet med juletræer og julepynt, der fortæller historien om julens fejring på herregården.
I storstuen er juletræet pyntet, som det beskrives i sangen »Højt fra træets grønne top«, mens træet i panelstuen prydes af flettede julehjerter. H.C. Andersen fremstillede et af de tidligste kendte flettede julehjerter i 1860’erne, mens julehjertet med hank først blev almindeligt som juletræspynt i 1880’erne. I Fruens stue er juletræet pyntet med ophæng fra Keramikloftet i Farsø.
Herremanden vil også gå om juletræet og synge de kendte julesange, mens harmonikaen sørger for musikken. Rundt omkring i stuerne kan gæsterne opleve dygtige kvinder, der knipler, orker – en mellemting mellem at kniple og knytte – eller strikker.
Smagsprøver på julens lækkerier
I køkkenet breder duften af nybagte småkager sig. Her kan gæsterne få smagsprøver på de hjemmebagte lækkerier, mens de voksne også kan smage på snaps.

Børnene kan glæde sig til saftevand og legen MUS med pebernødder. I forvalterboligen serveres der smagsprøver på alkoholfri gløgg.
Det bliver desuden muligt at købe småkager, småkagedej og gløgg-ekstrakt med hjem, så julestemningen kan fortsætte i familiens eget køkken.
Gamle juletraditioner i folkestuen
Et besøg i folkestuen er også værd at tage med. Her kan man blandt andet opleve en flot halmuro, som har rødder i gamle juletraditioner.
I julen skulle alle hjul stå stille. Spinderokken og trillebøren måtte ikke bruges, men der skulle alligevel være noget i bevægelse. Derfor hængte man en uro af halm op.

Folkestuen byder også på flere andre gamle juletraditioner. Her er halm på gulvet, en kartoffel som julekalender, vejrvarsler, grøntkålstræ og æbleskiver.
Gårdnissen Laurids har været på spil
Ingen rigtig gammeldags jul uden en nisse. Gårdnissen Laurids, hvis historie er hentet fra gamle nissesagn, har også i år været i gang med sine nisserier.
Børn i alle aldre kan gå på nissejagt rundt på herregården og undersøge, hvilke løjer Laurids har fundet på. Alle børn får desuden mulighed for at få Laurids med hjem som kravlenisse.
Juleboder, håndværk og aktiviteter for børn
Rundt omkring på herregården opstilles en række boder, hvor der sælges lækkerier, husflid, keramik, varme trøjer, juledekorationer og meget andet.

I smedjen arbejder smedene, mens væveværkstedet viser sine flotte vævede produkter frem, som også kan købes.
I værkstedet i forvalterboligen kan børnene selv være kreative og fremstille julegaver til familien. Her bruges naturens materialer til at lave både sjov og fin julepynt.
Man kan også kigge forbi køkkenpigerne, der fremstiller de gamle julespecialiteter »Gode Råd« og »Krustader« efter historiske opskrifter.
Kornet tærskes, og der er varme i caféen
Udenfor i lunden bliver kornet tærsket, så det kan bruges til julens brød og kager. Der bliver også mulighed for at komme med på en tur i traktorvognen, og her lyder anbefalingen at tage varmt tøj på.
Er kulden alligevel ved at bide, kan man søge indenfor i caféen, hvor der serveres forskellige julelækkerier til gode priser.
Museumsbutikken holder naturligvis også åbent og byder på gammeldags julepynt og gode idéer til julegaver.
En hyggelig oplevelse for hele familien
Der er således lagt op til en weekend med masser af julestemning, historiske traditioner og aktiviteter for både børn og voksne på Herregården Hessel.
– Tag familien under armen og få en rigtig hyggelig, gammeldags juleoplevelse på Hessel, lyder opfordringen fra museumsleder Elisabeth Barfod Carlsen.
/cf

