Julen er kommet til Farsø – FOTOS

FARSØ: Her til eftermiddag kom julen og julemanden til Farsø. Dette blev markeret med tændingen af Farsøs flotte julebelysning.

Store Torv fyldt med mennesker
Netop forventningen om at møde julemanden, se ham tænde julebelysningen, gjorde at rigtig mange børn og voksne havde skyndt sig hjem fra børnehave, fritidsordning og arbejde, for at være til stede på byens centrale plads – Store Torv, som da også hurtigt var fyldt med mennesker denne november eftermiddag. 

På Store Torv var der opstillet salgsboder med gløgg, kaffe, kakao, klejner, brændte mandler, vafler, supper m.m.

Men som noget nyt havde Farsø Streetfood, en sammenslutning af lokale madleverandør taget opstilling i Centerbuen mod Søndergade. Her blev der budt på frikadelledogs, frikadellesandwich, stegt medister, risengrød og drikkevarer. Initiativet blev taget godt imod, særligt fordi der var arrangeret siddepladser i centrets forgang.        

Julebelysningen tændt
Da det var blevet helt mørkt kl. 17.25, begav julemanden og hans nisser sig ud i menneskemængden på Store Torv, således han kunne tænde byens julebelysning. Tændingen skete fra lift. Straks var julestemningen vakt i Farsø, og gav alle julelys i øjnene.    

 

Det strålende lys fra juletræ, lysende træer, parasoller og guirlander i hovedgaden, gav anledning til et par ture rundt om træet. Nissekor og hjælpenisser førte an til de kendte julesange.

                         

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.