Julemanden tændte Farsøs julebelysning -FOTOS

FARSØ: De seneste to år har Farsø tændt julestemningen – altså Farsøs flotte julebelysning uden julemand. I år var den gæve mand tilbage. Han ankom efter mørkets frembrud i torsdags til Store Torv i Farsø midtby i sin røde brandbil.

Selvom det var blæsende og bidende koldt, mødte der ham et torv fyldt med børn og voksne, der havde skyndt sig hjem fra børnehave, fritidsordning og arbejde, for at være til stede til tændingen.


Det lange hvide skæg hvirvlede i blæsten, da han blev sendt til vejrs i lift med flammen der skulle tænde julebelysningen. Selvom flammen gik ud et par gange undervejs op i højderne, så strålede varmen og forventningen fra de mange fremmødte, og flammen blev tændt igen – og således også det store juletræ på Store Torv og i resten af byen.  


Straks efter lysene var tændt, lød der julemusik fra julemandens eget musikkorps nemlig Kimbrergarden. Desuden blev der budt på vafler og burgere og salg af juletræer. Desuden var det også muligt at få en gratis tur rundt i midtbyen med julemandens veterantraktor og vogn. Den iskolde blæst fra nordøst fik dog efterhånden børn og voksne til at trække indenfor i varmen i Farsø Rådhuscenter.

Også julemanden og Kimbrergarden trak til sidst indenfor i Farsø Rådhuscenter, hvor der til gengæld var varme og hygge. Desuden havde butikkerne åben til kl. 19.00 så der kunne gøres en aftenhandel.            

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.