Julemanden tænder julelysene i Farsø i morgen 

FARSØ: Når mørket falder på i morgen eftermiddag, har Farsø allieret sig med manden, som kan give såvel børn som voksne julelys i øjnene.

Manden i den røde dragt og med det hvide skæg har lovet at ”stige” til vejrs for at tænde det store træ på Store Torv, der er lyskontakten til julebelysningen i resten af byen.     

Julemanden ankommer i brandbil
Julemanden vil ankomme i sin flotte røde brandbil. Området omkring Store Torv vil i øvrigt være afspærret og fri for biltrafik, så børn kan færdes sikkert imellem juleaktiviteterne.

Som optakt til julemandens ankomst vil der forinden være mulighed for rundture i midtbyen med julemandens røde veterantraktor og vogn. Spejderne vil sælge vafler og Farsø Gospelkids vil varme op til julelystændingen med en minikoncert.  

Julemanden vil ankomme til julelystændingen i sin røde brandbil

Julemanden tænder

Kl. 17.00 ankommer julemanden i hans røde brandbil. Her vil han tage imod børnene på Store Torv, og kort tid efter stige ombord i en lift for at blive hejst til toppen af det store juletræ på Store Torv. Her vil han på magisk vis tænde byens julebelysning. Vel nede igen vil der være nissedans og julesange omkring træet.

Efter julelysene er tændt er der nissesang og dans om træet.

Den gode stemning følges op af Kimbrergarden, der vil spille på Store Torv og på Centergangene. Butikkerne vil i øvrigt have åbent til kl. 19.00, ligesom der vil være salg af aftensmad både på Store Torv og på Centertovet. På Store Torv sælger Event & Gastronomi burgere og drikkelse.                    

Husk julesokken
Ikke at forglemme, skal børn huske at aflevere deres julesok i julemandens værksted. Værkstedet har julemanden indrettet i centerbuen – forhallen til Farsø Rådhuscenter mod Søndergade. Her kan børnene hænge deres julesok op på julemandens gavereoler. Vigtigt er det, at sokken forsynes med barnets navn, så den kan findes igen, når den med godt fra julemanden, skal afhentes igen i løbet af december.    

Det er også vigtigt at børnene husker at medbringe deres julesok, som de kan ophænge i julemandens værksted, som han har indrettet Centerbuen i Farsø Rådhuscenter.
Dette er programmet for julelystændingen i Farsø

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: