Julehygge på Hessel med meget for børn

HVALPSUND: Den 300 år gamle Herregården Hessel slår i den kommende weekend igen dørene op til en stemningsfuld og hyggelig juleweekend for børn og voksne med levende musik, masser af smagsprøver og herlige dufte.

Og apropos smag og dufte, så er det de sanser – sammen med de øvrige sanser, man får i brug på den gamle herregård og i de gamle stuer.

Her er der dans omkring det ”Peters jul” inspirerede juletræ i storstuen flere gange i løbet af dagen med akkompagnement fra harmonikaen.

Stuerne er pyntet med juletræer og julepynt, der fortæller historien om hvordan jul blev fejret på herregården for 150 år siden. Find også ud af hvilke gaver man fik til jul dengang.

Gårdnissen Laurits har naturligvis også været på spil

Rundt omkring i stuerne er der små aktiviteter såsom spillet ”Mus” med pebernødder, fletning af stjerner og papirklip. Gårdnissen Laurits, hvis fortælling er hentet i gamle nissesagn, laver også i år nisserier. Kom og hør hvad han har lavet af nissestreger.

Julesmåkager og konfekt hører med til gode gammeldags jul. Derfor bages der i køkkenet og gives smagsprøver. Kagerne kan også købes

Allerede når man træder ind i stuehuset, kan man fornemme de herligste juledufte, for der er nemlig gang i julesmåkage bagningen. Der er smagsprøver på småkager og marcipankonfekt til alle, mens det dog kun er for voksne, at der er snapse- og ølprøver.

Rundt omkring på herregården er der boder, hvor der sælges lækkerier, husflid, varme trøjer, juledekorationer og meget andet. I smedjen arbejder smedene og trædrejerne har også gang i håndværket i stalden. Væveværkstedet viser flotte, vævede ting frem, som også er til salg.

I værkstedet i forvalterboligen kan børn lave julegaver til familien. I cafeen serveres der juleretter og julelækkerier.

Opfordringen lyder, tag familien under armen og få en rigtig hyggelig, gammeldags juleoplevelse på Hessel.

SE ANNONCEN FOR JUL PÅ HESSEL HER

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: