Af: Sjørupgårde landsbyråd. Talsmand: Kim Skaarup Kristensen, sekretær: Anne Becher, Carsten Nielsen, Rikke Jørgensen og Jens Eggert Christensen. Suppleanter: Helle Kastrup og Ina H. Hansen.
Kære Byråd,
Vi tillader os at sende jer en julehilsen her fra Sjørup gårde i det vestlige Vesthimmerland. Vi har stiftet Sjørupgårde landsbyråd (landbyrådet består lige nu af 18 husstande) med det formål at vi i fællesskab kan blive hørt i processen omkring solceller i vores område. Grundlæggende er vi, der er bosiddende i Sjørup og omegn enige i, at vi ikke ønsker at solcelleprojektet gennemføres, da vi ikke oplever, at det giver vores område nogen værdi. Vi bor i Sjørup gårde og omegn på grund af nærheden til naturen og den smukke udsigt. Vi ønsker grundlæggende fred og ro.
I den forbindelse har vi mange spørgsmål omkring Strandby solcellepark og kommunens overordnede politik i forhold til VE-anlæg, friluftsliv og naturpolitik, samt kommunens visioner for os og andre borgere i Vesthimmerlands Kommune, der er bosiddende i det åbne land. Vi håber, at I vil give jer tid til at læse vores spørgsmål og svare os. Vi inviterer gerne på en gåtur i vores smukke omgivelser.
Hvad er kommunens ambition for produktion af grøn strøm?
Som borgere, boende på landet i Vesthimmerland Kommune, er det frustrerende at der ikke kommer en udmelding som fortæller hvor meget strøm man ønsker, at der skal leveres fra kommunens geografi, og dermed mængden af vindmøller og solcelleanlæg.
Os, som bor langt fra Aars, lever i konstant usikkerhed på om vi inden længe bliver nær-nabo til et VE-anlæg. Og en usikkerhed og bekymring for om vi mister en stor del af den natur, som er årsagen til, at vi bosatte os på landet, og ikke mindst om vi mister mange penge, når vores huse nedvurderes af realkreditselskaberne.
At man forsøger at kompensere os med oplyste mountainbike-ruter, festlokaler til turister og penge til lokale aktiviteter (dog styret af kommunen) er stor set værdiløst for os som nær-naboer.
Så kære politikere i Vesthimmerlands Kommune, få hovedet ud af busken og fortæl os, hvad er jeres mål og ambition er for el-produktionen.
De projekter der lige nu er til behandling vil kunne levere 3.800 Gwh om året. Kommunens estimerede behov i år 2030 er under 300 Gwh uden PTX-anlæg og 1.250 Gwh med PTX- anlæg (kilde Vesthimmerlands Kommune 23-08-2023, Energisystemanalyse). Dertil ligger der yderligere projekter i kø.
Til sammenligning kan man læse, at f. eks. Skanderborg Kommune har fastlagt deres mål til, at være selvforsynende i år 2030, hvilket indebærer et behov for 557 Gwh pr. år Skanderborg Kommune er knap dobbelt så stor som Vesthimmerlands Kommune målt på indbyggere.
Når vi ikke ved andet, kan det kun tolkes som, at Vesthimmerlands Kommune agter at forvandle sig til storeksportør af el, hvor nogle få velhavere tjener milliarder, mens nær-naboerne betaler en høj pris og resten af kommunes borgere, set i det store billede, kun får et par håndører til mountainbike ruter og legepladser. Er det korrekt forstået eller hvad er planen?
På hvilken måde mener I, at Strandby Solcelleprojekt er godt gennemarbejdet? Udklip fra Byrådets dagsorden 21-12-2023. ”Administrationen vurderer, at Strandby Solcelleprojekt på mange måder er et godt gennemarbejdet projekt, som blandt andet giver nogle ekstra rekreative adkomster i området, og som arbejder med et nærvarmeprojekt for Strandby. Projektet har således nogle gode elementer, som kan prioriteres”
Spørgsmål 1: Hvad er de ekstra rekreative adkomster?
Vi er her også usikre på, hvad der menes med ”ekstra rekreative adkomster”. Det vi har hørt foreslået, er mountainbike-stier og vandrestier igennem solcelleparken. Det er i vores optik på ingen måde en gevinst i forhold til det smukke og uspolerede landskab som findes omkring Sjørup i dag.
Vi kan læse i forslaget, at det ikke kun er selve solcellerne, der skal placeres i området, men også bygninger og containerne. Etablering af nye læhegn vil blive en langsommelig proces i området, da jorden har en helt unik jord-profil, ”Myrhøj profilen”, som er kendetegnet ved et dobbelt al-lag. Det kommer derfor til at tage mange år, førend et eventuelt læhegn vil skærme for anlægget.
Sletten, som Strandby solcellepark skal placeres på, ifølge projektet, er en del af et fantastisk istidslandskab med dødishuller (de fredede søer, Tandrup sø og Sjørup søer, samt en række mindre søer og moser) og morænebakker i Uhrehøje plantage. Fra Uhrehøje plantage har man en fantastisk udsigt helt ud til fjorden og med Strandby kirke som pejlemærke. Vi har svært ved at se, at en solcellepark i det meste af istidens smeltevandslette kan bidrage med noget positivt i forhold til, hvordan der ser ud nu.
Der er mange gode vandrestier i både Myrhøj og Uhrehøje plantage, hvordan skal en vandretur i en solcellepark uden udsigt til andet end solceller, på nogen måde kunne bidrage med en ekstra rekreativ adkomst?
Spørgsmål 2: Hvad med naturen og især den beskyttede natur?
Området består ikke kun af landbrugsjord, der er også beskyttede paragraf 3 områder, som risikerer at komme til at ligge som isolerede ”øer” i solcelleparken. Store områder med sammenhængende natur er i den grad en mangelvare i Danmark og vi synes derfor ikke, at en solcellepark, der spærrer beskyttet og sjælden natur inde som isolerede øer, er en god ide.
Spørgsmål 3: Hvad er jeres visioner for borgere i det åbne land?
Spørgsmål 4: Hvordan vil I sikre, at vores ønsker for området omkring Sjørup bliver hørt og respekteret?
Vi er ganske almindelige borgere og har ikke indsigt i jura, VE-anlæg eller landskabsplanlægning. Vores oplevelse er indtil videre, at vi enten er blevet ignoreret eller også er vi blevet ”inviteret” til at forhandle om vores fremtid individuelt af Esmann og uden hjælp, information eller rådgivning fra kommunens side
Vi håber at høre fra jer
Læserbrevet er forkortet af redaktionen
