FARSØ: Traditionen tro afholdes der stort julebal på Hotel Farsø 2. juledag, arrangeret i samarbejde med FUIK’s Venner.
Og der bliver noget at se frem til, lover de to arrangører, der ligesom de seneste år, disker op med fest og non-stop musik fra kl. 22.00 til 03.00.
Musikken leveres af hele to livebands, nemlig Seebach Jam og Stagebreakers.
Seebach Jam leverer et fantastisk show, hvor det er umuligt ikke at synge med på “Natteravn”, “lidt i fem”, “Engel”, “Glad igen”, “Millionær”, “I mine Øjne”, “Under Stjernerne på himlen” og mange, mange flere, og lyder så tæt på originalen, at selv den største fan bliver i tvivl.
Stagebreakers har igennem de seneste fem år slået sig fast som et af Danmarks allerbedste livebands og har et repertoire med hits fra bl.a. Rasmus Seebach, Outlandish, Sanne Salomonsen, Zididada, Peter AG, Lis Sørensen, Anna David og mange flere. Bandet leverer altid et professionelt sceneshow med stor vellyd, positiv energi og engagement.
Således der vil være musik non-stop fra start til slut på juleballet. For konceptet for 2. juledagsballet er store rock/pop hits, der vælter ud over scenekanten med en energi og spilleglæde.
Derfor kan man traditionen tro godt regne med fuldt hus, fuldt drøn på og en masse glade gensyn for alle. Så sæt blot kryds i kalenderen og kom i god tid tirsdag den 26. december til årets største bal, opfordrer FUIK’s Venner og Hotel Farsø.