Johs. V. byggeri skal ud i ny udbudsrunde

FARSØ: Der er i de seneste år arbejdet på at samle Thit Jensens Mindestue og Johannes V. Jensens Museum under samme tag.

Selvom projektet har adskillelige projektmidler i ryggen, så er der endnu ikke givet grønt lys til byggestart, selvom Vesthimmerlands Kommune til nytår overtog bygherrerollen.

Nabogrunden blev ellers købt til formålet for nogle år siden, så det var egentlig bare at komme i gang. Men forholdene har ændret sig, særligt hvad angår byggepriser som er steget med 15-30%.

Netop de stigende byggepriser fik Vesthimmerlands Kommune til at vælge en omvendt licitation – altså se hvad man kan få for det afsatte budget.

Den omvendte licitation har været ude hen over sommeren og har mundet ud i 3 bud.

-Men tydelige krav blev ikke efterlevet, som Vesthimmerlands Kommunes kulturchef Anne Marie Holm udtrykker det.

Med andre ord blev prisen ikke efterlevet.

Derfor lægges der nu op til en ny udbudsrunde, hvor budgettet hæves med kr. 200.000 i erkendelse af at det blev sat for lavt. Penge som netop er blevet sat af i kommunens budgetforlig for 2019.

Igen vil Kulturudvalget i Vesthimmerlands Kommune lægge op til en omvendt licitation der nu beløbsmæssigt lyder på 2,945 mio. kr. Tidspunktet for den nye udbudsrunde vil blive fastlagt af Kulturudvalget den 10. oktober.

Grunden til at byggeprojektet har været så længe undervejs er at det oprindeligt var museumsbestyrelsen selv der startede projektet op og søgte om fondsmidler og puljer – og det er der faktisk kommet 1,8 mio. kr. ud af som indgår i projektet.

Det er uvist om byggeriet, der hovedsageligt omfatter en ny tilbygning til det eksisterende museum, går i gang i 2018, men sikkert er det at man beholder fondsmidlerne selvom projektet er blevet forsinket.

Men går alt vel, vil der i løbet af 2019 være et helt ”nyt” museum i Farsø. De nye rammer på Johs V. Jensen Museet vil på den måde danne ramme om både to karismatiske kunstnerpersonligheder – Thit og Johs V. Jensen og et spændende stykke danmarkshistorie.

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.