Jørgen Smith Nielsen valgt som ny formand for færgebestyrelsen

HVALPSUND: Hvalpsund-Sundsøre Færgeri I/S, altså Færgen Mary har fået ny bestyrelse. I sidste uge mødtes bestyrelsen for første gang.

Det er sådan, at Færgebestyrelsen følger den kommunale valgperiode, og derfor har såvel Vesthimmerland som Skive Kommune valgt tre medlemmer til Hvalpsund-Sundsøre Færgeri I/S for perioden 2026-2029.

Møderne i Færgebestyrelserne afholdes normalt ombord på Færgen Mary, men da færgen i sidste uge i et par dage var ude af drift grundet tekniske problemer, blev mødet i stedet holdt i administrationsbygningen i Farsø, hvor også færgeriets sekretariat holder til.

Mødet var et konstituerende møde. Bestyrelsen valgte Jørgen Smith Nielsen (Vesthimmerlands Kommune)som formand, og Anders Bøge (Skive Kommune) som næstformand. Om to år bytter kommunerne plads på formand og næstformandsposten, altså en ny konstituering, men det er givet at en af de tre medlemmer i Færgebestyrelsen udpeget af Skive Kommune overtager formandsposten. Det samme gør sig gældende omkring næstformandsposten og de Vesthimmerlandske udpegede medlemmer.

Følgende er valgt af Vesthimmerlands Kommune: Jørgen Smith Nielsen, Nicklas Åden Poulsen og Kenneth Nyholm. Valgt af Skive Kommune er: Anders Bøge, Jørgen Christiansen og Ole Nannerup.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.