Jazzvinder spiller på Gøttrupgaard i Sorte Ko regi

GØTTRUP: Årets første koncert i Sorte Ko på Gøttrupgaard, er på trapperne. Den bliver med Zinssou Quartet som vandt Jazzkonkurrencen i 2025.

Jazzkonkurrencen, som afholdes af Jazz Danmark, har de senere år gennemgået en udvikling hen imod at fokusere mere på talentudvikling og netværk end på konkurrence.

De unge musikere tilbydes mulighed for at spille på professionelle venues, få feedback fra etablerede branchefolk, professionel coaching og eksponering via radiokanalen P8 (tidligere P8 jazz).

De tre udvalgte bands spiller alle til en koncert i Aalborg, Kolding, Odense og København. Koncerten i København afholdes i Jazzhus Montmartre og hér udpeges en vinder. Vinderen af Jazzkonkurrencen får 10.000 kr. til et specifikt projekt.

Zinssou Quartet består af Carl Zinssou på klaver, Maiken Thunbo på cello, Elias Hvidtfeldt på kontrabas og Lasse Gerup på trommer. Kvartetten er ikke bange for at skubbe til rammerne for hvad en jazzkvartet kan. Med klaver og cello i front, blander de elementer fra klassisk musik, neo-soul og moderne jazz.

Bandet er blevet rost for deres ambitiøse og nytænkende optrædener, deres dynamiske spændvidde, der både rummer voldsomme, intense passager og skrøbelige intime momenter.

Med et stærkt nærvær på scenen, lukker Zinssou Quartet lytteren ind i et følsomt og legende univers, som sætter sig i krop og sjæl. Sorte Ko glæder sig i den grad til koncerten på landet.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.