Jacob rykker videre

FARSØ: For 10 år siden skiftede Jacob Rasmussen fra bankverdenen til at blive selvstændig bilforhandler. Han stiftede JRA Biler og Bilpleje i Søndergade i Farsø.

De seneste år er der sket meget i hans liv, som ikke har noget med hans forretning at gøre. Han blev skilt, flyttede fra Hvalpsund til Farsø og har haft et alvorligt sygdomsforløb. Sygdommen er lagt bag ham, og han er igen meget aktiv som løber i Farsø Tri & Trim.  Hans drenge på 17 og 21 år er flyttet fra reden, og så har han mødt en sød pige, Lone fra Nørresundby.

De flytter nu sammen i Nørresundby og Jacob hiver derfor teltpælene op og forlader Farsø. Huset i Farsø er sat til salg, og han lukker bilsalget og bilplejen ned. Ja, den sidste bil er faktisk solgt og cvr nummeret nedlagt fra i dag den 1. oktober. Skiltene på facaden blev allerede skruet ned i fredags.

Den sidste bil er solgt hos JRA Biler

-Jeg er fuldstændig afklaret, og har været det i nogen tid. For det første er der for langt at køre gennem myldretidstrafikken fra Nørresundby til Farsø hver dag, og så synes jeg også at jeg skal prøve noget nyt erhvervsmæssigt. Jeg kan se, at jeg faktisk har skiftet til nyt job hver 10. år, og ja det er i år, siger Jacob Rasmussen.  

De seneste år er der sket et stort skifte fra brændstofbiler til el-biler. Det er en helt anden og ny måde at handle biler på, og derudover er der virkelig meget teknik at sætte sig ind i. Som lille bilforhandler er der også fulgt ekstra forsikringsansvar med som er virkeligt dyrt. Der sker flere ændringer de kommende år, så jeg står af nu,

Jeg vil noget helt andet. Hvad det bliver må tiden vise. Det jeg kommer til at vægte højt er at have kollegaer, efter 10 år som en-mandsforretning.

Ejendommen som bilforretningen har været i, ejer han sammen med sin bror, og den beholder de. Der er lejemål i ejendommen og værkstedet vil de selv bruge.

-Selvom jeg rykker videre, så har ejendommen og Farsø Tri og Trim stadig et bånd til Farsø. Man vil fortsat se mig i Farsø. Jeg løber i Farsø Tri & Trim, og er med til at arrangere forskellige lokale løb

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.