FARSØ: Efter at have målt is tykkelsen på søen i Farsø i nogle dage, så gav kommunens tekniske forvaltning i fredags grønt lys til at begive sig ud på isen.
Folk har været på søen
Et skilt med ”Isen er sikker” blev sat op på den østre side af søen. Meddelelsen blev hurtigt kendt, og hele weekenden begav folk sig ud på søen på skøjter eller til fods.

Det er sjældent at man kan stå ude midt på søen, eller for den sags skyld gå ud til øen, men det kan man altså for øjeblikket, lige så længe, at temperaturen ikke går i plus.

En særlig vinter
Den sibiriske kulde fra øst, der efterhånden har varet i nogle uger, og den seneste tid desuden har givet isdøgn (hvor temperaturen på intet tidspunkt af døgnet kommer over 0 grader – red), har indtil videre gjort denne vinter til noget særligt.

Ekstremt lavvande ved kysten
Ud over at kunne skøjte på søen på søen, så har den kolde vind fra øst også skubbet vandet mod vest i Limfjorden. Det betyder, at man nu for anden uge i træk har ekstrem lavvande ud for Vesthimmerlands kyst. Det ses meget tydeligt.
/cf
