ERTEBØLLE: Disse tre elementer tiltaler mange mennesker. Derfor ser Ertebølle Strand Camping også frem til et pænt ryk ind på campingpladsen i forbindelse med Kristi Himmelfartsferien.
Lørdag afholdes ”Det lille kræmmermarked” med salg fra campisternes fortelte og campingborde.

-Og alle er velkomne, siger Lars Brandt fra Ertebølle Strand Camping, såvel campister som andre der har lyst til at gøre en handel – eller måske har lyst til en vaffelis.
Dagen er lagt op til en hyggedag, hvor man evt. også kan tage en dyst på18 hullers minigolfbanen, eller slå sig ned til livemusik med en pølse og en ”kop” øl.

