FARSØ: Forberedelserne til konfirmandernes store dag er så småt sat i gang med hensyn til planlægning af indkøb af tøj, sko, gaver, frisurer og pynteting til festen.
17 lokale butikker ønsker at give konfirmander, familie og gæster den bedste forudsætning for, at det bliver en uforglemmelig konfirmationsdag, når de i aften inviterer til en anderledes og inspirerende konfirmandaften i Dronning Ingrid Hallerne.
Underholdning og inspirationUd over masser af inspiration, byder aftenens eksotiske program også på ildshow, mavedans og slangetæmmer. Og naturligvis er der også fremvisning af konfirmandtøj til selve dagen og det mere sprælske 2. dags tøj.
Eksotiske omgivelser
Når man ankommer vil en stor del af opvisningshallen i Dronning Ingrid Hallerne være fyldt med beduintelte og eksotisk stemning, men det vil ikke være til at tage fejl af, at det er konfirmanderne det drejer sig om. For under teltdugene vil der være aktive stande, hvor man kan hente inspiration og rådgivning m.h.t. til tøj, sko, frisurer, make-up, borddækning, gaver m.m. til den store dag og deltage i en række konkurrencer, der kan blive en ekstra gave til konfirmanden, heriblandt en gavekort på kr. 3.000 til Farsøs butikker.
Der er naturligvis gratis entre til alle herlighederne, lyder det fra Farsø Handelsstandsforening som er arrangør af Konfirmandaftenen. Som ordentlig vært byder Handelsstandsforeningen naturligvis de unge gæster på sportsbolle og sodavand og deres forældre på kaffe og kage.
Medbring ønskeseddel
Et godt råd til alle konfirmander er derfor: Husk at medbringe ønskeseddel og tag dine forældre med. – Så får du det helt rigtige til den store dag.