Imod at centralisere lægevagten

Af: Erik Høgh-Sørensen (DF), Medlem af Regionsrådet i Nordjylland

Danmark har et stærkt sundhedsvæsen, og jeg er ikke personlig bekymret for coronavirus.

Imidlertid er corona-smittens spredning endnu et eksempel på, at Region Nordjyllands nye lægevagtsaftale ikke er god.

Aftalen har til formål at centralisere lægevagterne på færre steder.

Det mindsker den borgernære sundhed og øger risikoen. Jo flere mennesker der samles til behandling på ét sted, desto større smitterisiko.

I Dansk Folkeparti har vi hele tiden været imod at lukke lægevagterne i Skagen, Brønderslev, Brovst og Farsø. Vi har forsøgt at komme med konstruktive løsningsforslag.

Eksempelvis har lægeforeningen PLO’s formand Christian Freitag på TV2 Nord sagt ja til DF’s forslag om at lave en tillægsaftale. Så kan fejlene i den nye vagtlægeaftale omgående rettes, f.eks. ved at indsætte sygeplejersker.

Trods PLO’s tilsagn stemte Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og SF imod DF’s forslag 25.2 i det nordjyske regionsråd.

Den slags politisk fnidder fra et regionsrådsflertals side er ærgerligt – især for borgerne.

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.