FARSØ: Sidste onsdag var der afslutning på “Idræt i børnehaven”. Et forløb som har stået på siden sidste efterår år i samarbejde mellem Kultur- og Fritid i Vesthimmerlands Kommune, DGI og ikke mindst Farsø’s tre børnehaver.
I forløbet har de ældste børnehavebørn – altså 49 før-skolebørnene, besøgt fire lokale foreninger én gang om ugen i en måned. De første gange i børnehavetiden, og sidste gang om eftermiddagen, hvor forældrene har fået muligheden for at opleve aktiviteten og få kendskab til det lokale foreningsliv.
Børn præsenteres for lokale idrætsforeninger
I oktober var det Strandby Badmintonklub og Karateskolen Jeff Speakman’s Kenpo 5.0 – Himmerland, der stod for introduktionerne. I november var det Farsø Gymnastikforening.
I marts var det FUIK’s tur, og ved afslutningen sidste torsdag var forældrene altså med.
Børnehaveleder for Højgårdens Børnehave Hanna Jensen fortæller: Som DGI børnehaver har vi i Farsø i forvejen meget fokus på idræt. Vi bruger svømmehallen og idrætshallen meget. Med introduktionen til lokale sportsforeninger, får børnehavernes ældste børn – som altså lige om lidt skal til at gå i skole sammen, mulighed for at møde hinanden, skabe relationer og dele fælles interesser gennem foreningssporten. Jeg har kendskab til at flere børn er begyndt at gå til den sport som vi har præsenteres dem for.
Bliver kammerater i skolen lige om lidt
Hanna Jensen, er meget begejstret for at børnene i Farsøs tre børnehaver får mulighed for at møde hinanden på tværs igennem sporten, inden de starter i skole sammen.
Børnene er 5 år og opefter, og bliver kommende klassekammerater i 0. klasse.

Det er foreningskonsulent for DGI i Vesthimmerlands Kommune, Jonas Skjøth, der har fået ideen til børnenes møde med sportsforeningerne.
Det blev inspireret af Børne OL på Farsø Stadion i september, hvor de 3 børnehaver selv havde tilrettelagt dagen. Her var Jonas Skjøth til stede og kunne se ideen i at børn og voksne mødes på tværs
Nu hvor forsøgsprojektet er blevet en succes, siger Jonas Skjøth: En stor tak til alle børnehaver, foreninger og ikke mindst børnene for at bidrage til forløbets succes. Nu handler det om at skabe en bæredygtig model, så Farsø kan gentage det næste år og at endnu flere børnehaver forhåbentlig kan få glæde af samme mulighed fremover.
/cf