Ideologisk korstog mod private daginstitutioner hjælper ikke

Af: Inger Nielsen (V) Formand for Børne-Familieudvalget i Vesthimerland

Kære Theresa Berg, som viceborgmester i Vesthimmerlands Kommune, kan du vel kun have interesse i at midler fra regeringen tilfalder alle kommunens børn.

Mette Frederiksen kalder sig selv for ”børnenes statsminister”, men viser i handling, at hun ikke er statsminister for alle de børn, der i dag går i en privat daginstitution. Regeringen har med resten af venstrefløjen indgået en politisk aftale om fordeling af 500 mio. kr. til at sikre mere pædagogisk personale i daginstitutionerne, som udelukkende kommer de kommunale daginstitutioner til gavn. I Regeringens ideologiske korstog ender med at gå ud over børnene. For Venstre handler det om at sikre, at børnene kan komme i netop den daginstitution eller dagpleje, der passer bedst til den enkeltes families hverdagen og behov.

Danskerne er forskellige. Og derfor er det en styrke – ikke en svaghed – at der er flere forskellige pasningsmuligheder for vores børn. Venstre vil kæmpe for danskernes frie valg, så forældrene kan vælge det pasningstilbud, der passer bedst til deres børn. Og vi vil bekæmpe regeringens forslag, som vil betyde geografisk skævvridning i kvaliteten af pasningstilbuddene.

– Frihed for familierne: Venstre går ind for valgfrihed af daginstitutioner, men der skal være tale om et reelt valg med gode forskellige valgmuligheder. Hvis de private daginstitutioner bliver undergravet, kan Danmark på sigt risikere, at nogle private institutioner må slække på kvaliteten eller sætte forældrebetalingen op, samt at valgmulighederne bliver færre, fordi nogle private daginstitutioner i yderste konsekvens må lukke som følge af faldene børnetal. Det ønsker Venstre ikke.

– Ingen saglig begrundelse: Børne- og undervisningsministeren Pernille Rosenkrantz-Theil er gået i flyverskjul, når det handler om at forklare, hvorfor de private institutioner er udelukket. Jacob Mark fra SF siger, at han er bekymret for, at støtten vil blive udbetalt som overskud til ejerne. Men ministeren har ikke – på spørgsmål fra Folketinget – kunnet give eksempler på, at der er privatejede institutioner, som udbetaler overskud. Ministerens svar viser, at der godt kunne være stillet de samme formelle krav til private dagtilbud, som der stilles til de kommunale. Regeringen har begravet princippet om, at pengene følger børnene.

– Balancen mellem land og by bliver skæv: der er typisk flere private institutioner i landkommunerne end i storbykommunerne, særligt når der tages højde for indbyggertallet. Ligeledes er der en forskel mellem land- og bykommuner, alt efter om forældre har sendt deres småbørn i vuggestue eller dagpleje. Når regeringen prioriterer, som de gør, ender det dermed med at være kommuner, hvor der typisk er lidt længere mellem husene, der betaler prisen. Eksempelvis får 53 pct. af børnene i Thisted, 29 pct. i Holbæk, og 46 pct. i Aabenraa, og 42,1 pct. i Vesthimmerland ikke gavn af midlerne. (CKP’s udregninger på baggrund af tal fra Børne- og Undervisningsministeriet. Tallene er de nyeste tilgængelige fra 2018)

Den geografiske skævvridning bliver forstærket af fordelingsnøglen: Ministeren har brugt det samlede børnetal i kommunerne som beregningsgrundlag for fordeling af midlerne. Dvs. at børn i private dagtilbud og dagpleje må tælle med, når kommunen skal have midlerne, men ikke må få gavn af dem, fordi midlerne kun tilgår de kommunale dagtilbud. Dermed vil forskellen mellem offentlige og private pasningstilbud være størst i landkommuner.  

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: