I Hvalpsund står man i kø for at bakke op om byfornyelsen – FOTOS

HVALPSUND: Brugen i Hvalpsund købte tidligere i år huset på hjørnet af Sundvej og Hessel med det formål at rive det ned og omdanne hjørnegrunden til parkering og fællesområde.

Selvom huset er købt og betalt af brugsforeningen for 150.000, så skal det rives ned, hvilket vil koste ca. 200.000 kr.

Det er huset med det røde tag der skal rives ned. Herefter åbnes pladsen op til dette areal som ejes af Brugsen.
Pladsen kobles sammen med vandværkets grønne areal som en grøn kile. Højen forlænges, hvorpå der bygges et Byrumsmøbel, som en del af områdefornyelsen i Hvalpsund.

Det slår dog ikke hverken brugsuddeler Peter Uttrup Orbesen eller brugsens bestyrelse ud, selvom der i de seneste par år i forvejen er investeret til den gode side i butikken med nye kølere, energioptimering og omrokering i butikken.

Brugsuddeler Peter Uttrup Orbesen bød velkommen til grillaften i et fyldt telt. Der skulle hygges og skaffes penge til nedrivningen af det hus som Brugsen netop har erhvervet til p-pladser og opholdsplads.

Heldigvis står man i Hvalpsund sammen om tingene – også den lokale brugs og byfornyelse.

Borgerforeningens telt var stillet op bag Brugsen

I fredags blev der derfor afholdt et grillarrangement. Borgerforeningen stillede, som partner i fællesområdet telt, borde og bænke til rådighed mens brugsuddeleren sørgede for at købe fordelagtigt ind til grillarrangementet, ligesom der blev købet en palle drikkevarer ind til en konkurrence.

150 grillbilletter blev sat til salg og udsolgt på rekordtid. Antallet grundet teltets størrelse.

Grillbilletterne vil kaste kr. 15.000 af sig, og oveni det ekstra salg af drikkevarer, lige ned i nedrivningsprojektets kasse. 100 nøgler til pallen med drikkevarer med udsolgt på 10 minutter. Ligeledes ned i nedrivningsprojektets kasse.

Den 3. september forsætter arbejdet med at skaffe penge ved at afholde banko i Hvalpsund Hallen. Igen forventes et flot overskud med borgenes hjælp, så nedrivningen af bygningen kan blive en realitet næste forår.

Indretning af den nye midtbyplads med p-pladser, flagstang, blomster kummer og opholdsplads forventes at koste ca. 400.000. Midtbypladsen tænkes sammen med det byrumsmøbel, som er en del af Vesthimmerlands Kommunes områdefornyelse i Hvalpsund. Byrumsmøblet, som er en samlings- og opholdsplads placeres på en høj i forlængelse af vandværkshøjen bag Brugsen. Herfra udgår de markerede byruter i Hvalpsund. Fra højen er der også udsigt til Limfjorden.                    /cf   

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.