Hyldest til Louns Halvøen

HVALPSUND: Løgstør er kendt for muslinger, Læsø for salt, Fyn for sine æbler. Louns-halvøen vil slå sig op på hyldeblomster.

Og man er allerede godt i gang. Det er Janni Sørensen, der driver det økologiske jordbrug Skovlund på Louns og som har anlagt en hyldeplantage, der fået ideen, og har fået Peder Holm Pedersen på Hvalpsund Færgekro med.

Udgangspunktet er de 4,5 tons hyldebloster som Skovlund hvert år producerer og p.t. sender til Fyn for at lave til hyldeblomstsaft og andre produkter

Nu er tanken, at udkommet af hyldeblomsterne i større grad skal nydes lokalt på Louns Halvøen på restauranter, cafeer, iskiosker m.m., for der et tale om en lokal råvare.

Indtil videre er der produceret 5.000 flasker hyldeblomstdrik i to varianter, som allerede nu sælges på Hvalpsunds spisesteder og Dagli’ Brugsen i Hvalpsund.         

Nu er næste produkt lanceret, nemlig en hyldeblomst øl, med navnet ”Hyldest”, som er produceret i samarbejde med Fur Bryghus.

1000 flasker er af øllen er netop ankommet til Hvalpsund Færgekro, hvor det er Peder Holm Pedersen, der står for aftaler og levering til de lokale spise og slagssteder.

-Jeg er selv meget begejstret for øllen, som brygmesteren på Fur Bryghus har lavet i samarbejde med os. Øllen har en god friskhed og duft af hyldeblomst. Som modspil til det søde, indeholder den også citrus og korriander, og det er en ufiltreret pilsner, fortæller Peder Holm Pedersen, der selv har været med til at godkende øllens smag.             

Navnet til øllen ”Hyldest” har vi også lavet i samarbejde med Fur Bryghus. Et godt navn der passer godt til både øllens indhold af hyldeblomst, men også vores formål med disse lokale produkter, nemlig en hyldest til Louns halvøen.

Det er nemlig det lokale, både i form af råvaren men også det lokale samarbejde vi hylder. Vi forestiller os at samarbejdet kan udvikle sig til meget mere end produkter på lokale spisesteder og salgssteder, det involverer også de lokale. Hvem kunne på sigt ikke forstille sig en Hyldens eller Hyldestens Dag på Louns, hvor det er naturen der er i fokus og lokale der viser vores lokale område frem, fortæller Peder Holm Pedersen, der også selv har interesse i det turistmæssige aspekt i det, som et Feel Good produkt.              

-Vi er kun lige begyndt, siger Peder Holm Pedersen, og flere lokale fødevareproducenter har allerede vist interesse i at udvide konceptet med endnu flere produkter med indhold af hyldeblomst, så vi er meget spændte på hvad denne hyldest til Louns Halvøen kan føre til.   

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: