STRANDBY: Skt. Hans fejringen i Strandby, var i år for første gang flyttet til Shelterpladsen.
Det gav mulighed for at opstille telt til fællesspisning, Skt. Hans bål – og for børnene, at benytte bålpladsen ved shelterne til at lave skumfiduser med kiks.
Aftenens startede ud med fællesspisning i teltet, som 33 personer benyttede sig af.
Kl. 19.30 holdt Byrådsmedlem Lars Andreasen en fin båltale. Til den og til tændingen af Skt. Hans bålet var antallet af personer mere end fordoblet – til ca. 75.
Byens ”kagekoner” havde bagt lækker kage, til afslutningen på en skøn aften.