Hvordan skal vælgerne kunne sættes et kryds?

Af: Torben Thomsen, Gl. Blærevej 66, Blære

Valgopstillede i Vesthimmerlands Kommune og 27 budgetenige medlemmer af Byrådet, der igen opstiller, forlanger ganske urimeligt, at vælgerne skal kunne sætte et kryds, fordi der er politiske forskelle på kandidaterne.

Total enighed om økonomi. Hvordan finder den arme vælger ind til forskellige veje for kommunen, når enigheden er så absolut?. Skal han virkelig nøjes med den sjuskede diskussion af yderst personlig art der føres?. Skal vælgeren bygge sin opfattelse og stillingtagen på den kendsgerning, at der heldigvis har været en borgmester, der nok har overskredet sine kompetencer, som man tidligere har set igennem fingrene med og ikke har forholdt sig til fordi der var pot og pande parterne imellem?.

I et historisk forløb kan man sikkert bagud godt finde belæg for en praksis, der minder om den nuværende beskrevne.

Der appelleres til, at uregelmæssighederne fører til borgmestertræthed på borgmestermødet i Farsø, men ikke nogen ulovligheder forvaltningen har kunnet få øje på, siges det i Nordjyskes reportage fra mødet. Jamen, hvad sker der!? 

Vi bor jo i en venstrestyret kommune, her sad partiet trygt på magten og fordelte senest indflydelsen ved at indgå en aftale med Det Konservative Folkeparti om, at borgmesterposten tilfaldt det parti, der fik de fleste stemmer. Sikke en kærlig fordragelighed, der var til stede.

Venstres borgmesterkandidat stod for den aftale. Ikke ligefrem en lykkelig beslutning og tæft for det politiske, når nuværende borgmester fik en så massiv tilslutning. Det blev farligt at være så gode kammerater, og det har holdt partiet ude af borgmestersfæren.

Hvordan skal det nu gå, når vælgerne ikke kan se nogen politisk forskel på de så lykkeligt budgetenige partier. Er det ikke flovt at bede vælgerne beslutte et kryds på stemmesedlen, der skal bygge på sympatier eller mangel på samme snarere end politiske programpunkter.

Kan Vesthimmerlands politiske partier ikke fremtidigt føre en politisk samtale, så det anbragte kryds bliver en del af en ønsket udvikling?

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: