STRANDBY: Dette spørgsmål har været til alle Strandby borgeres opgave at finde på ideer og tiltag til at løse.
Foreninger har sat sig sammen
I starten af februar havde Strandby Borgerforening inviteret repræsentanter fra alle byens foreninger til stegt flæsk og persillesovs i Strandbyhallen. Formålet med mødet var at løfte samarbejdet og bevare det, som man trods alt har i Strandby.
Hjælp fra landsbycoach ordningen
Til mødet var inviteret fritidskonsulent Rene Lundgaard og Peter Bach Frederiksen fra Landsby Coach ordningen i kommunen, som på bedste vis hjalp deltagerne med at få de mange ideer systematiseret og prioriteret i 4 kategorier afhængig af indsats og hvor mange ideen var til glæde for.
Bedre internet en nødvendighed
Et af forslagene handler om at få bedre Internet til Strandby. I dag er den eneste mulighed for kablet bredbånd via kobberkabler eller mobilt bredbånd.
Skal leve op til børnefamiliers behov
Ingen af mulighederne lever op til den hastighed, som en familie med børn har brug for i dag. Det bliver mere og mere almindeligt at streame TV, film, musik og spille computerspil. Det bliver også mere almindeligt med hjemmearbejdspladser. Det kræver også en god Internetforbindelse. De lokale virksomheder og landbrug har brug for en god Internetforbindelse til de mange indberetninger som de skal foretage i løbet af året.
De fleste i Strandby og omegn vil sagtens kunne sige at de ikke har brug for mere Internet end det som er muligt i dag. De streamer ikke TV og spiller ikke computerspil.
Her handler det om at løfte Strandby og omegn videre til de næste. Det er ikke nok at Strandby har en dejlig natur. Den kan man køre til, hvis man skulle få lyst til at nyde den.
En moderne familie med far, mor og 2-3 børn streamer TV til 4-5 fjernsyn og børnene spiller computer samtidig med de har et TV gående. Det kræver en ekstrem god Internetforbindelse.
Arbejdsgruppe har arbejdet med muligheder
En arbejdsgruppe bestående af Zita Hansen, Annette Sander, Grethe Nielsen og Henning Christensen har arbejdet med de forskellige muligheder, bredbåndspuljer osv. sammen med Vesthimmerlands Kommunes konsulent på bredbåndspuljer.
Det viser sig at udbyderen Eniig er det bedste bud på en leverandør af fiberbredbånd i Strandby og omegn. Det kræver at der samles en tilslutning på 60% af de mulige husstande i Strandby og omegn. Tilslutningsafgiften er i så fald på kr. 3.500, som er fradragsberettiget på selvangivelsen efter ordningen om håndværkerfradrag.
-Til sammenligning, så har en af områdets gårdejere fået et ”tilbud” lydende på 85.000 kr., da han jo var alene, fortæller Henning Christensen fra arbejdsgruppen og fortsætter:
Borgermøde om fibernet
Borgerforeningen og arbejdsgruppen har derfor arrangeret et stort borgermøde i Strandbyhallen på næste tirsdag hvor alle får mulighed for at høre, hvad fiberbredbånd nærmere går ud på og hvorfor man skal tilslutte sig, selv om man måske ikke aktuelt har et behov.
-Vi skal samle mindst 60% af husstandene, så det er vigtigt, vi står sammen nu. Vi skal have løftet Strandby, så det også i fremtiden er et godt sted at bo. Er tilslutningen stor nok, vil fiberbredbånd være etableret og tilsluttet inden årets udgang, siger Henning Christensen.
Flere arbejdsgrupper i gang
En anden arbejdsgruppe, arbejder med muligheder for anvendelse af den lukkede friskoles bygninger.