Hvordan gik stenalderfolket på jagt?

ERTEBØLLE: I efterårsferien inviterer Stenaldercenter Ertebølle hele familien på et eventyr med fokus på stenalderens jagt.

-Gennem en række spændende aktiviteter kan både børn og voksne opleve, hvordan vore forfædre overlevede som jægere og samlere i stenalderen. Med temaet “Stenalderens jagt” vil besøgende kunne lære alt om jagtmetoder, våben, og hvordan stenalderfolkene udnyttede naturens ressourcer, fortæller Louise Villadsen fra Stenaldercenter Ertebølle

Træd ind i Stenalderens verden
Alle dage i efterårsferien kan besøgende træde ind i stenalderens verden med sjove og lærerige aktiviteter som stammebådssejlads, spydkast, arkæologisk sandkasse og planteværksted.

Prøv selv
Nogle af dagene er der særlige aktiviteter. Mandag kan man således lave sit eget stenalderspyd eller flintekniv i stenalderværkstedet, som man naturligvis kan tage med sig hjem som en souvenir fra Stenalderen.

Lær hvordan Stenalderfolket gik på jagt. Foto: Stenaldercenter Ertebølle

Fredag vil der være jagttræning, hvor børn kan lære at spore dyr og kaste spyd med stenalderens jagtteknikker. Ud over at kaste med spyd vil der også være mulighed for at skyde med bue og pil – præcis som jægerne gjorde for tusinder af år siden.

Stenalder – After dark
Vi er nu kommet til den mørke tid på året og når mørket falder på, vækkes stenalderen til live på en ny måde. I Stenaldercentrets ”After dark” arrangement kan man deltage i en skumringsvandring, lave mad over åben ild og høre mytiske fortællinger fra stenalderens nætter. Det er en aften fyldt med mystik og spænding, hvor man får indsigt i stenalderens jagt- og nattekultur.

Naturens spisekammer
I slutningen af efterårsferien kan man lørdag tage tilbage til stenalderen på sanketur i naturens spisekammer. Her vil der blive indsamlet vilde planter, bær og muslinger og på den måde lære hvordan stenalderens mennesker supplerede jagten med ressourcer fra naturen. De indsamlede ingredienser vil også blive brugt i tilberedningen af enkle retter som der kan smages på.

Guidet tur til køkkenmøddingen
Kender du endnu ikke historien om de særlige fund i Ertebølle, som gav navn til Ertebølle kulturen, er der mulighed for at gå med på en guidet vandretur til den berømte køkkenmødding. Hør om jæger-samlernes liv, deres madkultur, og hvordan affaldet fra deres liv er blevet en uvurderlig kilde til vores forståelse af stenalderen. De guidede ture finder sted de to søndage i Efterårsferien.

SE ANNONCEN for Efterårsferie på Stenaldercenter Ertebølle her

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.