Hvanstrup køer sprang på græs

HVANSTRUP: Staldportene har længe stået på vid gab på Hvanstrup, således at køerne har kunnet fornemme foråret og det grønne græs på marken udenfor i næseborene.

I dag var det så vidt. Samtlige økokøer landet over – inklusiv på Hvanstrup, skulle på græs for første gang i år.  

Allerede kl. 10.00 kom de første familier som ville overvære begivenheden kl. 12.00 – Køernes forårsdans.  

Forinden kun man besøge køer og kalve i staldene, hvor dyrene med deres vanlige nysgerrighed gerne lod sig nærme for at blive kælet for og snakket med. 

Men også i Hvanstrups maskinhus var der rigget an. Det var med produkter fra mejeriet Thise, som Hvanstrup leverer sin særlige mælk – nemlig græsmælken til. Der var smagsprøver på græsmælk men også andre varianter såsom kakaomælk, koldskål og drikkeskyr i forskellige varianter. Hertil kom smagsprøver på forskellige oste fra Thise.  

Farsøs blå spejdere var også mødt frem. De tjente en skilling på at sælge kaffe og kage.  

For børnene var der halmglidebane og en ”kornkasse” fyldt med landmandsrelateret legetøj.   

Køerne kunne i det flotte forårsvejr fornemme at der skulle ske noget, og de stod og nød solens stråler i den udendørs indhegning. Og der blev muh’et højlydt da de mange mennesker tog opstillingen ved marken, som køerne kunne øjne fra deres plads.  

Kl. 12.00 dukkede landmand Torsten Wetche op ved indhegningen og kort tid efter sprang køerne ud på markerne. Først i galop med benspjæt(ko-dans) til den anden ende af marken hvorefter horden af 96 køer vendte om og galoperede tilbage og fik øje på det grønne græs lige foran publikum ved indhegningen. 

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: