test

Hvalpsunds nye fliskedel tændes om en måned

HVALPSUND: Siden midten af april har der været gang i byggeriet ved Hvalpsund Kraftvarmeværk.

Den nye fliskedel er placeret i Hvalpsund Kraftvarmeværks nye tilbygning. Den 4. oktober vil fyret blive tændt.

– Vi har fra starten af haft en stram tidsplan, hvor målet var at kunne producere billigere varme inden den rigtige fyringssæson starter. Den målsætning når vi, fortæller kraftvarmeværkets formand Peder Holm Pedersen.

Mandag den 4. oktober trykkes der på "den grønne knap" og vi starter indkøringen af den nye fliskedel, lyder det videre fra Peder Holm Pedersen. Der vil være en indkøringsperiode, som strækker sig hen over oktober måned. Fra november måned vil vi være klar med en 100% produktionskapacitet. Vi kan takke vores leverandører for et godt stykke arbejde, hvor sommerferien også har været inddraget for at holde tidsplanen.

I maj måned blev alle interesserede inviteret til borgermøde. – På mødet var der en god dialog, og mange spørgsmål blev afklaret, fortæller Peder Holm Pedersen. Op til mødet var der blevet omdelt en brochure, med et tilbud til nye forbrugere.

Dette tilbud er stadig gældende oplyser Peder Holm Pedersen. I korte træk går tilbuddet ud på, at man får en fast pris på tilslutning året ud på kr. 10.000,-, som svarer til en besparelse på ca. 50 % eller kr. 10.000,- Har man et oliefyr kan man desuden søge om en skrotningspræmie på kr. 10.000,-. Så har man et oliefyr, kan man komme "gratis" på fjernvarmen.

Siden borgermødet i maj har Hvalpsund Kraftvarmeværk fået 7 nye forbrugere. Den første er allerede blevet koblet på. De øvrige nye forbrugere bliver koblet på i løbet af efteråret. Ud af de 7 nye forbrugere er der en der skifter fra jordvarme, og en der har skiftet fra pillefyr.

Bestyrelsen er overbevist om, at der er mange der venter på at værket står færdigt, inden man melder sig til. Og det tidspunkt er altså nu, hvis man vil have billigere varme i vinter. Hvalpsund kraftvarmeværk er klar til at koble på.

For nye forbrugere bliver den årlige faste afgift på kr. 4.250,- + moms uanset størrelsen på huset. Hertil kommer den variable kwh pris på 0,54 kr. + moms for varmeåret frem til 30. juni 2011.

Den positive udvikling i medlemsantallet, er til gavn for både ”gamle” og nye forbrugere. For det første er der flere til at dele de faste udgifter, og for det andet er en del af investeringen i det nye værk indregnet i kwh prisen. Med andre ord – jo mere varme der bliver solgt i Hvalpsund, jo billigere bliver den.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: