HAVNEFEST: Hvalpsund melder klar til fest på havnen

HVALPSUND: I aftes startede Havnefesten i Hvalpsund ud med en havnegudstjeneste arrangeret af menighedsrådene

I aften står der Havnebanko på programmet i det store Festtelt arrangeret af Hvalpsund Fællesforening.  Dermed kan de mange besøgende se frem til endnu fem festlige dage i maritime omgivelser på Havnepladsen ved den gamle fiskerihavn i Hvalpsund.

Ellers er det Hvalpsund Borgerforening der står bag festlighederne, og traditionen tro er der populære programpunkter på plakaten såsom: Hvalpsund Løbet torsdag aften efterfulgt med musik i festteltet leveret af Fjordfolk,  Kræmmermarkedet fra på fredag, ”Se og Smag på Hvalpsund”, ligeledes fredag i samarbejde med Lions Farsø, teltmiddag og bal med  De Spildte Talenter lørdag aften – og naturligvis optoget og plankeslagsmålet på søndag. Til at slutte festen af på søndag er der Bamse Madsen med Bamses Venner klassikere i festteltet.

SE HAVNEFESTENS PROGRAM HER

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: