Hvalpsund melder klar til fest på havnen

HVALPSUND: I aften starter Havnefesten i Hvalpsund med Havnebanko i det store Festtelt arrangeret af Hvalpsund Fællesforening.  Dermed kan de mange besøgende se frem til fem festlige dage i maritime omgivelser på Havnepladsen ved den gamle fiskerihavn i Hvalpsund.

Ellers er det Hvalpsund Borgerforening der står bag festlighederne, og traditionen tro er der populære programpunkter på plakaten såsom: Hvalpsund Løbet i morgen aften, kræmmermarkedet fra på fredag, teltmiddag og bal med Sussi og Leo samt Fede Finn og Funny Boyz lørdag aften – og naturligvis optoget og plankeslagsmålet på søndag. 

Alle de seværdige programpunkter har naturligvis Limfjorden som en flot kulisse i baggrunden.

Havnefestens program og omtale af de forskellige programpunkter kan ses her

I morgen lægger Hvalpsund Løbet ud med den flotteste rute gennem Hvalpsund som selv den ihærdigste løber ikke kan undgå at bemærke. Men den 6,7 km lange rute byder også på udfordringer og stigninger, som mange løbere gladelig tager til Hvalpsund for at tage udfordringen op imod. Men vigtigt er det bemærke at Hvalpsund Løbet også er for dem, som blot er fristet af en rask aftentur.      

Optoget på søndag i forbindelse med Havnefesten er et spektakulært syn og som der bliver gjort rigtig meget ud af fra foreninger og vennegrupper. Normalt er det aktuelle begivenheder i Hvalpsund, som vognene tager op. Vinderindslagene vælges af publikum, som massivt er opstillet langs med ruten. 

Selvfølgelig hører der Limfjordsvand med til havnefesten i Hvalpsund, og det gør denne fest til noget helt særligt. På søndag er det vandet der får en særlig rolle, når der er plankeslagsmål over havnevandet i fiskerihavnen. 

Stemningen er altid i top ved Havnefesten i Hvalpsund.

Der er også god mulighed for at mødes over en kop øl.

 

 

 

 

  

 

 

 

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: