VESTHIMMERLAND: Tom Bille blev født i 1983 i Limfjordsbyen Hvalpsund, nu bosat i Stoholm ved Viborg sammen med sin skønne kone og to dejlige børn.
På trods af sin uddannelse som datamatiker og daglige beskæftigelse med udvikling af hjemmesider, har Tom altid haft en medfødt interesse for tegning, kunst og grafik. Dette drev ham til at udforske og udfordre sig selv inden for maleriets kunst.
Derfor startede Tom i 2016 så småt med at omsætte nogle af sine hundredevis af tegnede skitser om til malerier.
Toms kunst bevæger sig inden for det absurde, bizarre og karikerede – altid med en stor dosis humor og en undertone af samfundskritik. Temaerne i værkerne er ofte “de ting man ikke taler om”. Tabuer, døden, sex og mennesket skjulte, pinlige eller mørke sider.
Tom Bille udstiller lige nu i Musikhus ALFA’s foyer, og kan altså også ses i forbindelse med Kulturuge 10.
