HVALPSUND: Hvalpsund Borgerforening kan i år fejre sit 100 års jubilæum. Det er et sammenhold i byen Hvalpsund, som naturligvis skal fejres.
På lørdag indvies logihuset
Der sker over tre dage.
I dag torsdag vil foreningen afholde en reception for foreningens medlemmer i foreningens lokaler på Hestbækvej.
Lordag vil der være indvielse af logihuset, som borgerforeningen har bekostet en gennemgribende renovering af og indrettet færge og banemuseum i.
Indvielsestalen vil Hvalpsundborger Søren Skovgaard Madsen stå for. Efter talen vil man naturligvis blive budt indenfor i logihuset, ligesom der serveres kaffe og kage.
Lørdag aften vil der være festmiddag og teltbal med Bjørn og Okay i det store telt, som vil være opstillet på Havnepladsen.
Samme telt vil dagen efter blive brugt til en torvedag, som butikker i Hvalpsund og Farsø står bag. Søndagen vil også byde på gratis kaffe og rundstykker samt aktiviteter til lands og vands, ligesom der vil være musikalsk underholdning i teltet.