Af: Kirsten Moesgaard (UP), Byrådsmedlem og medlem af Økonomiudvalget i Vesthimmerlands Kommune
– eller skal det bare rives ned.
Det er spørgsmål, som har været til debat i den forløbne tid.
Posthus bygningen er fuldstændig uden arkitektonisk værdi. Det tror jeg, at de fleste kan blive enige om.
Men, der er tale om en nyere bygning med en vis størrelse, som vil kunne rumme meget forskelligt.
Inden huset blot rives ned, bør flere muligheder for anvendelse afprøves.
Det kunne være et ”Ungdomshus” for aldersgruppen 12 til 18 år.
Et IT-hus, hvor de unge kan mødes og udfordre deres digitale færdigheder sammen med andre.
Det kan også være et hus for iværksættere, som mangler plads til at afprøve en drøm om egen virksomhed, men som mangler plads til forsøget.
Det kunne også være et værksted for udøvende kunstnere.
Netop husets størrelse og robusthed med de gode p-pladser gør, at der er mange muligheder.
Jeg synes, der skal gøres en aktiv indsats for at fylde lokalerne med aktivitet, før man skrider til den nemme løsning – at nedrive huset. En løsning, som huset umiddelbart ses at være for godt til.
