Høstfest og høstløb på Vesterbølle Efterskole

VESTERBØLLE: I 2018 startede Vesterbølle Efterskole en ny tradition op, nemlig afholdelsen af en høstfest og et høstløb. Med undtagelse af sidste år,

hvor dagen blev aflyst grundet corona-restriktioner, så har det været en succes med rigtig mange besøgende.

På lørdag går det løs igen.Høstløbet består af fire ruter, to børne- og familieruter på henholdsvis 3 og 5 km samt de populære trailløbruter på 5 km og 10 km.

Det betyder, at der er deltagere lige fra familier med små børn til den erfarne ultra-løber. Området ved Vesterbølle er et skønt område til løb med skov, stier og masser af natur, så uanset tempo og erfaring så var der god grund til at nyde turen. Det er eleverne på Vesterbølle Efterskole, som er guider på ruterne, underholder børnene og overrækker medaljer til alle deltagende børn efter gennemført løb.

Herefter er der lagt op til den helt store høstfest med alt, hvad dertil hører. Udover de mange løbsdeltagere møder rigtig mange op for at i høstfesten, der byder høstlege, sjove konkurrencer og dyster for familier/hold samt aktiviteter.

Der bliver også mulighed for at nyde solskinsvejret i efterskolens streetfoodområde, hvor der vil være noget for enhver smag af både tørt og vådt.

Ud over at de besøgende hygger sig og får en god dag, så håber eleverne også på en god omsætning i boderne hele vejen rundt.   

Det skyldes at arrangementet, der er tilrettelagt af skolens elever er en del af deres fundraising i forbindelse med projektet ”Ud i verden”. Projektet omfatter en masse forarbejde omkring samfund, historie, økonomi og andet, hvorefter eleverne rejser til henholdsvis El Salvador, Ukraine og Belgien. Her skal de beskæftige sig med emnerne og møde kulturer og mennesker, som kan udvide deres måde at anskue tingene på. Når de atter er kommet hjem følger et formidlingsarbejde, hvor de både til et arrangement på efterskolen samt ude af huset skal holde oplæg om, hvad de har oplevet.

Se annoncen for høstløbet og hvordan du kan deltage HER 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: