FARSØ: Børnene blev søndag middag sat på en helt særlig opgave, nemlig at finde Holger – altså den kendte figur fra børnebøgerne med den rød/hvid stribede trøje og røde top hue, der har for vane at ”gemme” sig i folkemængder.
Ligesom i ”Find Holger” bøgerne lykkedes det naturligvis børnene i Farsø at spotte Holger og han kvitterede med et trylleshow på Centertorvet og efterfølgende autografskrivning i Rabøl Bøger og papir.