Høstfest og høstløb på Vesterbølle Efterskole

VESTERBØLLE: I 2018 startede Vesterbølle Efterskole en tradition op, nemlig afholdelsen af den årlige høstfest og et høstløb.

Lørdag finder dette års udgave sted. Dagen starter ud med Høstløbet består af tre ruter, en børne- og familierute på 3 km med sjov og leg på ruten sammen med skolens maskotter, således af mor og far evt. kan deltagere på de populære trailløbruter på 5 km og 10 km. Det betyder, at der er deltagere lige fra familier med små børn til den erfarne ultra-løber.

Området ved Vesterbølle er et skønt område til løb med skov, stier og masser af natur, så uanset tempo og erfaring så var der god grund til at nyde turen. Det er eleverne på Vesterbølle Efterskole, som er guider på ruterne, underholder børnene og overrækker medaljer til alle deltagende børn efter gennemført løb.

Herefter er der lagt op til den helt store høstfest med alt, hvad dertil hører. Udover de mange løbsdeltagere møder rigtig mange op for at deltage i høstfesten, der byder høstlege, sjove konkurrencer og dyster for familier/hold samt aktiviteter.

Der bliver også mulighed for at nyde solskinsvejret i efterskolens streetfoodområde, hvor der vil være noget for enhver smag af både tørt og vådt.

Ud over at de besøgende hygger sig og får en god dag, så håber eleverne også på en god omsætning i boderne hele vejen rundt.   

Det skyldes at arrangementet, der er tilrettelagt af skolens elever, er en del af deres fundraising i forbindelse med projektet ”Ud i verden” og elevernes rejser.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: