Højgårdskvarteret har fået egen hjertestarter

FARSØ: Grundejerforeningen Højgården har fået sponsoreret og opsat en hjertestarter.

-Den er sponseret af Mehlsen-Fonden, der i samarbejde med Hjerteforeningen, har udvalgt vores kvarter til tilbuddet, fortæller formand for Grundejerforeningen Højgården, Gerda Lynderup og fortsætter: – Vi er glade for, og stolte over at kunne bidrage med  en ekstra sikkerhed i området, såfremt uheldet skulle være ude.

Da starteren skal sidde på privat ejendom, har grundejerforeningen været rundt i kvarteret for at forespørge om dette og finde den mest optimale placering. N.C. Pedersen på Tranevej sagde straks ja til, at hjertestarteren måtte placeres på hans garage. Der hænger den nu, og er tilsluttet.

For at kunne bruge hjertestarteren er der i sponsoratet indeholdt et kursus i brug af hjertestarteren og hjertemassage.

-Vi er i grundejerforeningen i gang med tilmelding til dette, hvilket tyder på en god tilslutning, lyder det fra Gerda Lynderup, der håber på et hjerteløberkorps der kan rykke ud på alle tider af døgnet.

Indeholdt i sponsoratet er også fuld service på hjertestarteren i 5 år.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: