VESTHIMMERLAND: I år er det 30 år siden at foreningerne apopleksi og afasi fik navnet Hjernesagen. Det er blevet fejret på landsplan med besøg af Dronning Mary og lokalforeningerne blev opfordret til at lave en fest lokal.
Lokalforeningen for Jammerbugt og Vesthimmerland tog opfordringen til sig og inviterede til fest. Det blev en hyggelig aften med levende musik, god mad og taler.
Formand Jytte Jensen, Vester Hornum, berettede om tiden inden 1994, lokalforeningen er fra 1987 og der var mange gode oplevelser. Norma Larsen som var med i den første bestyrelse var med til festen. Jytte Jensen har var været formand i alle årene – undtagen fra 1994 til 1997, her var det Birgitte Glossing fra Bejstrup som havde posten og Jytte Jensen var sekretær. I 1997 var Jytte tilbage på formandsposten og har været der siden.
Med til festen var den nye direktør for Hjernesagen på landsplan Anne Gotlieb Hertz, Vesthimmerlands borgmester Per Bach Laursen og hjerneskadekoordinator Dorthe Søgaard Henriksen