Hjælp Farsø Sø til at blive renere

FARSØ: Hvert år er der en periodevis opblomstring af alger i søen i Farsø. Det er rigtig mange borgere i Farsø vidne til, når der gås tur i Farsø Søanlæg.

Opblomstringen skyldes næringsstoffer i søen og ses især om sommeren, når vandtemperaturen er højest. Det medfører iltsvind og fiskedød i søen.

Overfladevand fra nordbyen ledes ud i søen
Dette giver indberetninger til Vesthimmerlands Kommune, som ejer søen og søanlægget. Kommunen har derfor været i dialog med Vesthimmerlands Forsyning omkring en løsning af problemerne i Farsø Sø. Årsagen er, at Farsø by er seperatkloakeret, og at al overfladevand fra villavejene nord for søen, ender i søen.

Søen fungerer som regnvandsbassin
Hvis det udelukkende havde været regnvand, ville det ikke have været et problem for Farsø sø, der fungerer som et forsinkelses/regnvandsbassin, inden vandet ledes videre via Stensbækken til Limfjorden.

Næringsstoffer skylles med
Men der skylles åbenbart også andre næringsstoffer med. Det kan skyldes de kraftige regnskyl, hvor nærmest al næring fra villahaverne skylles med, men kommunen og forsyningen peger også på et andet problem, nemlig bilvask i indkørsler.

Man opfordrer derfor beboerne til at tænke sig om, altså at forhindre alt andet end regnvand, i at komme i de udendørs riste.

Kommunen og Forsyningen er bevidste om, at ikke alle er bekendte med, at overfladevandet ender i søen. Det vil man nu gøre med et infobrev til beboerne i den nordlige ende af Farsø by. Brevets overskrift er ”Hjælp Farsø Sø til at blive renere”

Ikke kun et problem i Farsø
På Teknik- og Miljøudvalgets møde i sidste uge blev man bevidst om, at problemet ikke kun vedrører Farsø sø. Det vedrører alle regnvandssøer og forsinkelsesbassiner i hele kommunen.

Der vil derfor nu blive gennemført en kampagne overfor de seperatkloakerede byer, for at gøre opmærksom på problemet som alle kan være med til at afhjælpe, så der ikke ledes forurenet vand til regnvandssystemet

For at blive i Farsø, nævnes der ikke klager vedr. regnvandssøen (Østersøen) ved Røjbækvej, der modtager overfladevand fra midtbyen og den sydlige del af Farsø by.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.