VESTERBØLLE: Uanset om man er født i forrige århundrede eller dette århundrede, så var det en nostalgisk tidsrejse man kom på i weekenden, da man trådte ind i den lille landsby Vesterbølle.
For 20. gang
Det var tyvende gang, at godt og vel samtlige beboere i den lille landsby og frivillige udefra var trukket i datidens dragter og spillede deres roller som fæstebonde, håndværker, høstarbejder, kusk eller skolelærer. Dermed blev man sendt flere generationer tilbage i tiden – og vel at mærke i den perfekte kulisse.
Kulissen for den ”Levende Landsby” var som udgangspunkt ”hovedgaden” Tolshøj i Vesterbølle. For det første blev samtlige huse præsenteret med et historisk skilt, der fortalte om hvem der havde boet der gennem tiderne.
Desuden var der udstilling af gamle effekter og demonstrationer af de gamle håndværk i smedjen og meget mere. Særligt i Den Levende Landsbys lade på Tolshøj 13 var der fokus på de gamle håndværk.
Hougaarden
Men ellers var det Hougaarden, som Levende Landsby, de seneste år har brugt mange kræfter og penge på at renovere, som var omdrejningspunktet.
Ud over at se det flotte resultat af renoveringen af huset, så blev der lavet håndarbejde i stuehusets stuer. I gårdspladsen blev der midt eftermiddag stillet op til høstspillet.
Borgmester bød velkommen
Både lørdag og søndag dukkede borgmester Per Bach Laursen op for at deltage i høstspillet.
Han havde også fornøjelsen af at byde velkommen begge dage.
Søndag lød det: – Som borgmester i Vesthimmerland bliver man udsat for lidt af hvert. Og det her er noget af det bedste jeg ved!. Hvor er det dejligt at se så mange gæster i Vesterbølle. Vi har været lidt bekymrede for vejret, for det er vigtigt for det vi skal lige om lidt, for vi skal høste rug. Og jeg kan godt afsløre det er noget arrigt rug og der er ukrudt i. Tusind tak til Levende Landsby for at holde ved med at afholde dette arrangement. Det er en fantastisk tradition man har her i Vesterbølle med at vise hvordan fortiden var i Danmark. I 1733, Chr. d. 4 var konge i Danmark og godsejerne som egentlig var dem der bestemte i landdistrikterne de havde problemer med bønderne og landarbejderne for de ville hellere ind til byen og bo. Vi kender det måske også lidt fra i dag. Men dengang bestemte kongen at stavnsbåndet skulle oprettes. Det betød at unge mænd ikke kunne få lov til at forlade deres hjemstavn. De skulle blive indenfor sognets grænser eller godsets territorie og de skulle arbejde på gårdene. Det var ikke så lang en periode men en 50-60 år. I 1788 bliver stavnsbåndet ophævet og der begynder der at blive nogle landboreformer som vi kender op til 2. verdenskrig. Efter 2. verdenskrigskrig sker der noget helt andet med landbruget. Sådan nogle gutter som jeg har fået lov at være sammen med i dag, det var jo fæstebønder. Det var bønder som ikke havde egen ejendom. Det var godsejerne der ejede gårdene og jorden stort set. Lige med undtagelse af ved Vitskøl Kloster. Men typisk kunne man leje en gård mod at man arbejdede på godsets jorde, når godsejeren bestemte det. Det var de gode høstdage han valgte, herefter skulle bønderne hjem og kigge til deres egen jord, hvor der sikkert var regnvejr. Så det var måske en lidt kummerlig tilværelse og hvis nogen er i tvivl kan I om lidt prøve min le ude i høstmarken og prøve hvordan det er.
Høstspil med nye variationer
Efter velkomsten blev det traditionsrige høstspil gennemført. Redskaberne blev efterset på Hougaardens gårdsplads, og det var hårde ord der kom igen når ladefogeden kritiserede redskabernes beskaffenhed.
Men der var måske også noget om det!. For flere troppede op med le eller kratte bundet sammen af en strik. Man kunne formode, at det var en undskyldning for ikke at deltage i høstarbejdet. Men den gik ikke. Bønderne blev sendt hjem efter ordentlige redskaber.
Nyt var det i år at sønnen af den dovne og fordrukne fæstebonde var gået i sin fars fodspor, havde hang til flasken, og havde været på værtshus til langt ud på natten og synes at være for træt til at komme i høstmarken.
Heller ikke barselskvinden fik lov at slippe. Det var tyvende gang at hun, gift med den fordrukne fæstebonde, skulle føde. Denne gang gik fødslen så hurtigt at barnet blev født i høstmarken.
Bondens hang til flasken blev straffet med en tur på træhesten som var opstillet på gårdspladsen på Hougaarden. Kort tid efter ilede hans kone til og bad om ladefogedens nåde. Fra et barn der levede sig ind i og overværende skuespillet, lød det. Ja, ellers får han ondt i dilleren. Fæstebonden blev således hjulpet ned.
Efter høstspillet fortsatte livet i byen og lyden af hestehove, som vidnede om en anden tid.
I skolestuen var der også fyldt. Denne gang var lærerinden afløst af en skolelærer, som mange kunne genkende som forstander på Vesterbølle Efterskole, Martin Diget Aamann.
Arrangementet over de to dage havde tæt på 600 besøgende og fandt sted i flot høstvejr.
/cf