HimmerLand har åbnet stort padle og sportsområde

GATTEN: I dag kunne administrende direktør i HimmerLand, Mette Ravn, klippe den røde snor til HimmerLands nye padelfaciliteter. Den officielle åbning blev fejret med en padelturnering og tale.

I dag kunne administrende dirketør i HimmerLand, Mette Ravn, klippe den røde snor til HimmerLands nye padelfaciliteter. Den officielle åbning blev fejret med tale og stor padelturnering.

Hun sagde: Velkommen til HimmerLand Sport & Padle. Vi har glædet os så meget til i dag!. Det her er med til at underbygge transformationen af HimmerLand til at blive et resort. Vi skal golf, vi skal spa, men vi skal også så meget andet. Det er derfor vi i dag åbner vores Sport & Padle fordi der også skal være noget for vore gæster som ikke lige spiller golf. Så nu er der mulighed for 10 padlebaner – 8 inde og 2 ude, 1 tennisbane ude, en kunststofgræsbane ude og en streetfodbold ude. Vi har bygget det til resortets gæster. I vores optik er det til alle vore hotelgæster, loungegæster – men også vore husejere. Så det er rigtigt vigtigt at huske, at det er bygget til jer, så I kan bruge det!. Vi har glædet os rigtig meget til at åbne. Vi har solceller på taget, så I tænker vi har styr på energien, men vi håber faktisk også, at vi kan sende noget af overskudsenergien op til spaen for den bruger ”lidt mere” energi en denne hal gør. Men husk at bruge disse faciliteter, lød det fra Mette Ravn inden hun bød de fremmødte indenfor til tre americano turneringer, ligesom alle andre havde mulighed for at prøve padlespillet af.

Aktiviteter for alle
Med padle, tennis, streetfodbold og kunstgræs som nye aktiviteter kan HimmerLand tilbyde sine gæster aktiviteter hele året rundt.

-Golf og spa er selvfølgelig stadig det mange kender os for, men alle vores nye investeringer har til formål at kunne tilbyde endnu mere hele året rundt, fortæller Mette Ravn og fortsætter:

-Her er padel jo en rigtig god aktivitet at få på oplevelsesprogrammet, da den appellerer rigtig bredt, hvilket jo også er derfor sporten er blevet så populær, og det kunne vi også mærke til åbningen i dag. Tidligere på året kunne vi åbne vores 26 nye hotelværelser og næste år åbner HimmerLand Multihal, så det er dejligt, at vi begynder at blive det resort, vi har ambitioner om at være.

HimmerLand Sport & Padel er et 20.000m2 stort aktivitetsområde med indendørs og udendørs padeltennis, 9-mands kunstgræs fodboldbane, en streetfodboldbane og en almindelig udendørs tennisbane. Der findes omklædningsfaciliteter i de to padelhaller. Alle faciliteterne ligger i området, hvor HimmerLands gamle greenkeepergård tidligere lå.

Udover de både indendørs og udendørs padelbaner har HimmerLand tilføjet en udendørs kunstgræs fodboldbane, udendørs tennisbane og en streetfodboldbane – alle faciliteterne ligger på et 20.000m2 stort område, hvor HimmerLands gamle greenkeepergård lå. .

Åbnet med padleturnering
Til åbningen var der arrangeret stor padelturnering for de fremmødte gæster.

En af dem, der var kommet til åbningen, var Jesper Kassow fra Nibe. Ligesom mange af de andre fremmødte gæster på dagen, var Jesper kommet for at prøve de nye baner.

-Jeg synes det er rigtig fedt at kunne spille padel i HimmerLand nu, det er nogle lækre baner med dejligt højt til loftet, de har fået stablet på benene her, dem glæder jeg mig til at bruge, siger Jesper Kassow og sætter lidt ord på sportens popularitet:

-Jeg tror padel er blevet populær, fordi sporten er nem at gå til, så der er rigtig mange, der kan være med. Jeg har selv spillet i et par år nu, og blev hurtigt vild med spillet, så det er jo skønt, at vi også kan spille i HimmerLand nu.

For at fejre åbningen havde gæster mulighed for at prøve en såkaldt Americano-turnering, hvor man skifter holdkammerat, og til sidst kåres en samlet vinder.

Bolde og bat kan findes ved banerne ligesom det også vil være muligt at købe vand, sportsbarer og lign. via MobilePay ved banerne. Padlebanerne har åbent alle dage, hele året rundt fra kl. 7-23.

Mange muligheder
HimmerLands Salgs- og Marketingchef glæder sig også over tilføjelsen af de nye aktiviteter.

-Vi lever af at skabe gode oplevelser for alle vores gæster, og vi har længe kigget på, hvordan vi kunne gøre HimmerLand mere interessant for virksomheder, der søger teambuilding-muligheder og par, vennegrupper og familier, der måske gerne vil dyrke aktivitet sammen, siger Helle Thomasberg, og fortsætter:

-Jeg glæder mig til, sammen med resten af teamet at skabe nogle gode oplevelser og aktiviteter i HimmerLand – og så går der jo ikke længe før vores nye multihal også står klar med halfaciliteter, golfsimulatorer og meget mere, så man kan godt begynde at booke.

Solceller på taget
Til at holde HimmerLand Sport & Padel kørende er der etableret 582m2 solceller på taget af de to haller, der tilsammen kan producere op mod 120.000 kWh om året. Produceres der for meget el, bliver det overskydende sendt videre til resortets varmepumper. 

Fakta om HimmerLand Sport & Padel:
- Der er i alt 10 padelbaner (2 udendørs doublebaner, 6 indendørs doublebaner og 2   
  indendørs singlebaner)
- Der er omklædningsfaciliteter med brusere ved padelhallerne.
- Padelbanerne er certificerede Adidas-baner
- De to haller, som de indendørs baner ligger i, har hele 15 meter til loftet
- Granulatet, der er brugt til kunstgræs-fodboldbanen, er lavet af organisk materiale
- Den udendørs tennisbane har et hybridunderlag
- Streetbanen har både fodboldmål og basketkurve 

Hvad er Padel?:
I padel spiller man fire sammen. Det vil sige to mod to ligesom en double i tennis. Fordi der er fire spillere på banen ad gangen, og fordi glasvæggene giver rebounds, får man meget mere flow i spillet og effektiv spilletid sammenlignet med tennis.

En af de store forskelle på de to sportsgrene er, at tennis spilles med en ketcher med strenge, mens padel med et bat. Det betyder også, at det er nemmere at styre et padelslag. Battet er tilmed en del mindre end en tennisketcher.

Padel bolde har et mindre tryk end normale tennisbolde, hvilket giver et lavere og anderledes opspring. Det er med til at gøre spillet en smule langsommere end ved normal tennis, hvor bolden hopper anderledes.

Spillereglerne minder meget om tennis også pointtællingen.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: