HVALPSUND: I aften (30. april) er der Valborgaften, hvor sæsonåbningen på Hessel markeres med bål, fortællinger samt fernisering på sæsonens væverudstilling.
Bål i Lunden
Valborgaften er fra gammel tid blevet fejret som tærsklen til sommeren.
Derfor tændes der traditionen tro, som i år vil være for 14. gang i nyere tid, et bål i Lunden ved smedjen, som start på sæsonen på Hessel. Mens bålet knitrer, vil der blive sunget kendte fællessange, som hører årstiden til.
Åbning af udstilling
Derefter inviterer Hessels Venner alle indenfor i cafeen og byder på kaffe, æbleskiver og åbning af udstillingen af vinterens tekstiler fra Væverlauget. Væverier som sæsonen igennem er udstillet på væggene i cafeen.
Fortælling om Hestbæk i 1950’erne og 60’erne
For årets fortælling, som der også er tradition for Valborgaften, stårBrdr. Laursen, nærmere bestemt Vagn, Kaj og John for, som er opvokset i Hestbæk i 1950’erne og 60’erne.

Årets program på Hessel
Afslutningsvis vil museumsleder Elisabeth Barfod Carlsen fortælle om arrangementerne på Hessel i 2025. Hun vil sikkert knytte ekstra ord det store arrangement ”Vi hylder 1950’erne”, som finder sted den 25.maj. Arrangementet finder sted med levendegørelse og aktiviteter fra 1950’erne på Hessel, men er lavet i samarbejde med Dansk Nutidsmuseum i Aars og Dansk Cykelmuseum i Aalestrup.
Herudover vil der også blive fortalt om andre nyheder på den gamle herregård, der ser meget frem til at byde sæsonens mange gæster velkommen
