Havnefesten lod sig ikke mærke af regnfuldt sommervejr

HVALPSUND: Den danske sommer kan være lunefuld. Det ved man alt for godt i Hvalpsund og derfor lod arrangører og gæster sig på ingen måde slå ud at det omskiftelige vejr i sidste uge hvor alt godtfolk, vanen tro mødtes til Havnefest i Hvalpsund.

Vinder af voksenoptoget blev Asterix og Obelix.

Vinder af børneoptoget blev Sommerjazz.

Bo Taxa Pedersen vandt slagsmålet om planken for 5. gang.

Festen lagde onsdag aften ud med bankospil, hvor ca. 200 ivrige spillere var bænket til bankospil i det store festtelt.

Dagen efter fortsatte festlighederne med Hvalpsund Løbet. Her skulle det vise sig, at vejret ville spille arrangørerne et puds. Heldigvis besluttede regnen sig for at stoppe en halv time før løbsstart, så løbet trods alt kunne afvikles i tørvejr, men med et lavere antal deltagere end de foregående år. 171 stod klar ved start.          

Alle kræmmere på plads trods regn
Starten på kræmmermarkedet fredag formiddag blev også en regnfuld omgang, men alle kræmmere kom på plads og kræmmermarkedet var vanen tro fyldt til sidste plads. Og blev især lørdag, hvor solen sendte sin solstråler ned over Hvalpsund, godt besøgt.

Tyrolerfest bragede igennem
Tyrolerfesten, fredag aften samlede 93 til tyrolermiddag, hvorefter det strømmede til med tørstige gæster, som fyldte teltet til langt ud på natten. Ingen kunne være tvivl om at de var endt i tyrolerland med specialopbygget bar, gondoler, tyrolerklæder og naturligvis rigtig tyrolermusik aftenen igennem. En fest, som slog igennem og som havnefesten i Hvalpsund helt sikkert også vil have på programmet næste år.                    

 

Også lørdag aften, lagde havnefestens telt, dug til en kæmpefest, nemlig med 80’erne som tema. Igen blev aftenen indledt med spisning, hvor 50 havde bestilt middag. Igen blev teltet efterfølgende fyldt af festglade, som festede igennem til langt ud på natten.   

Inden aftens festligheder havde børnefamilierne indtaget Havnefesten, som bød på legeland, tryllekunstner og sangkonkurrence.    

Optog med opfindsomme indslag
Lidt færre deltog i årets optog, søndag eftermiddag, som sikkert skyldtes det smådryppende vejr.  Til gengæld havde samtlige deltagere gjort meget ud af indslagene, og bød på mange opfindsomme indslag.

Som sædvanlig var ruten lagt fra Lystbådehavnen til Hvalpsund Hallen og videre af Tingvej og Sundvej til endestationen ved Færgehavnen. Til at føre optoget an, kørte showbandet fra Løgstør i spidsen.  

En dommerkomite fik herefter til opgave at udvælge årets vindere. Det blev indslaget med Asterix og Obelix, der blev dommeres favorit med Lord Nelsons tøser og balletdanserne som nr. 2. 3. pladsen drejede sig om taxabevilling og natkørsel, møntet på den lokale vognmand.   

I børneoptoget var det Sommerjazz der vandt. Barcelona FC indtog 2. pladsen mens 3 pladsen gik til cykelsti til Ullits. 

Et andet af Havnefestens populære indslag fulgte senere søndag eftermiddag, nemlig Plankeslagsmålet. Otte herrer stillede op til dysten, hvor taberne naturligvis må se sig hensat til en tur i havnebassinets uklare vand.

Det blev som sædvanlig en underholdende udgave af plankeslagsmålet med kostumer og ture i vandet inden årets vindere blev fundet. Bo Taxa Pedersen forsvarede titlen som plankeslagsmålsvinder for femte gang i træk efter mange bask med de våde stofsække, som våben på den glatte planke lagt ud mellem havnemolen og en fiskekutter.                        

Overskud til fordel for byens ungdom  
Med den gode tilslutning til Havnefesten er Havnefestkomiteen og dermed Hvalpsund Boldklubs Støtteforening fortrøstningsfulde med hensyn til et overskud til ungdomsarbejdet i klubben.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.