Haubro Klassisk og Veterantraktortræf melder klar

HAUBRO: I kommende weekend afholdes Haubro Klassisk og Veteran traktortræf for 5. gang.

Fokus på David Brown traktorer
I år vil der være særligt fokus på David Brown traktorer, et mærke der i år har været 60 år i Danmark. David Brown traktorer er kendt for deres pålidelighed og tekniske innovationer, og den første David Brown traktor blev introduceret i Danmark i 1965.

Årets tema er David Brown traktorer der i år har 60 års jubilæum i Danmark. Billedet stammer fra traktorklubbens udstilling tidligere i år.

Men der vil også være masser af andre forskellige traktorer, maskiner og biler. En foreløbig status i forgangne weekend lyder på 170 traktorer, men der kan sagtens komme flere. Sidste år kom der 225 traktorer.

Dansende Ford traktorer
Men det er ikke kun udstilling det drejer sig om, for traktorejerne kan også godt lide lidt sjov og show. Både lørdag og søndag vil der være et Ford Traktor danse show. Traktorerne består af Ford 2000, 3000, 4000, 5000, 5000 County og en Super 4 County. Det er Jens Ole Kuck Christensen fra Vognsild der står bag dansen, og det er noget der kræver timing. Jens Ole Kuck Christensen og hans Ford traktorer har optrådt med showet før, og det er sandelig et imponerende syn.

Spillemandsmusik til rytmen af en traktormotor
Traktorer kan ikke kun danse, de kan også spille som et instrument. Man vil således kunne høre spillemandsmusik til rytmen af en motor.

Underholdende er det også når den ene traktor efter den anden bliver hevet frem til motorbremsen, således man kan måle hvor mange hestekræfter traktoren har.

Allerførst på programmet lørdag er dog en præsentationsrunde af traktorerne, en kanonsalut og en velkomsttale ved Knud Kristensen, Hornum.

Der vil desuden være stumpemarked, modeltraktorudstilling, laug fra Hessel, salgsboder, hoppeborg til børn, pedaltraktorer til de mindste, pølsevogn og fest i teltet lørdag aften.

Haubro Klassisk & Veteran Traktortræf glæder sig til en weekend med masser af glade gæster og udstillere.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.