Haubro Kirke skal have nyt orgel

HAUBRO: I løbet af 2018 får Haubro Kirke et nyt orgel.

For et par år siden havde Haubro Menighedsråd et ønske om at få udvidet kirkens orgel med en basstemme.

-Provstiet bevilligede kr. 350.000 til opgaven, men orgelbyggeren mente det var en dårlig udnyttelse af pengene, da man efter en ombygning stadig vil have et ældre lille orgel med få stemmer. Orgelbyggeren anbefalede derfor at skifte hele orgelet i stedet, fortæller Svend Brøndum, medlem af Haubro Menighedsråd i det seneste kirkeblad.

Kirkemusiker Kim Bernt og Svend Brøndum har efterfølgende været rundt for at se og lytte på forskellige orgler: elektroniske, pibeorgler og hybrider. Men de to har fundet frem til at et traditionelt pibeorgel passer bedst til Haubro Kirke.

Til dette rækker de kr. 350.000 fra Provstiet ikke. Derfor er der også søgt fondsmidler og man er så heldig at have modtaget kr. 50.000 fra Sparekassen Himmerlands Fond og kr. 150.000 fra Augustinus Fonden. Det resterende beløb har Provstiet fundet på 2018-budgettet.   

Afhængig af behandlingstiden i stift/kirkeministerium forventes det at det nye orgel kan installeres i første halvdel af 2018

Orgelet leveres af orgelbygger Peter Christensen fra Tinglev. Det nuværende orgel i Haubro er faktisk også Peter Christensens værk og sågar svendestykke, da det blev opstillet i 1970.       

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.