Har din forening styr på ”historien”?

FARSØ: Det spørgsmål stiller Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn bestyrelserne for de lokale foreninger.

-På arkivet får vi indleveret protokoller, der ophører med at indeholde oplysninger fra 2000- (nullerne). På dette tidspunkt er foreningen overgået til digital arbejdsmetode, fortæller arkivleder Bodil Nielsen.   

Arkivet kan i fremtiden kun være behjælpelig med historik, hvis tidligere ansvarlige bestyrelsesmedlemmer har indleveret foreningens historie. Det kan være årsberetninger, konstitueringer, årsprogrammer og bestyrelsesreferater.

Faren ligger i, at foreningens notater fremover kun befinder sig digitalt på en computer eller telefon og af den ene eller anden årsag kan gå tabt.

Der lyder derfor et opråb fra lokalarkivet til bestyrelserne i foreningerne.  

-Tænk alvorligt over, hvordan I får efterladt jeres forenings historie, siger Bodil Nielsen. Det bedste er at den tilgår Lokalhistorisk Arkiv. Bodil Nielsen nævner meget konkret: – Mange foreninger har gennem årene lagt vejen forbi arkivet for at samle op på foreningens historie, når man ønsker at oplyse nogle fakta til eksempelvis et jubilæum. Men arkivet kan naturligvis kun være behjælpelig, hvis tidligere ansvarlige bestyrelsesmedlemmer har indleveret foreningens historie.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.