Handling frem for ord

Af: Poul Erik Jensen, Aaparken 31, Aalestrup

Klimaet er blevet et stort tema i valgkampen, hvilket er positivt da vort klima sammen med rent drikkevand, er de ultimative vilkår for al liv på vores planet.  

Men klimaforbedringer kræver handling og ikke kun ord fra politikerne. 

Handling kan vi alle bidrage med – og en god ide at feje for egen dør, før vi kommer med forslag til, hvad andre kan gøre for klimaet. 

Hver især kan vi bidrage ved at sætte fokus på elforbruget i vore husstande, da hver husstand med minimal ulejlighed gennemsnitligt kan reducere strømforbruget med 15%, svarende til 500 kWh årligt pr. husstand. Det være sig ved at slukke for en stribe af TV og IT-udstyr i stedet for permanent stand-by tilslutning, ligesom alle husstande også bør være opmærksomme på brug af energikrævende varme- og ventilationsanlæg samt hvidevarer.  

Med 2,5 millioner husstande i Danmark vil en årlig besparelse på 500 kWh pr. husstand, reducere CO2 udslippet med 250.000 ton.  

Som attraktiv sidegevinst vil det give hver husstand en årlig økonomisk besparelse på omkring 1.250 kr., da hver kWh koster 2,50 kr. – hvilket dermed for Danmarks husstande, løber op i en samlet mulig besparelse på 3,125 milliarder kroner! 

Dermed en vinder for alle: Klimaet, den enkelte husstand og Danmark. Så skal vi ikke bare gå i gang, og lade det være en god start på at nedbringe CO2 udslippet? Det er ikke tilstrækkeligt, men vi kan håbe på at virksomheder og offentlige organisationer også vil bidrage til at reducere CO2 udslippet.

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: