Handel med julehygge på en søndag

FARSØ: I dag søndag er der atter juleaktiviteter sammen med julehandlen i Farsø.

Og det bliver en hyggelig familiesøndag, hvor alle børn opfordres til at tage sine forældre eller bedsteforældre med – så kan man også lige få klaret flere af julegaveindkøbene. 

400 sokker klar til afhentning
Som bekendt ankom julemanden for tre uger siden til Farsø for at tænde Farsøs julebelysning, og dermed forberedelserne til jul. Samtidig bad han børnene medbringe deres julesok. Siden har julemanden arbejdet på at få fyldt godter i de næsten 400 sokker, som børnene afleverede til ham. Han har nu sendt den besked, at sokkerne er klar til afhentning på søndag fra kl. 12.00-14.00 i hans værksted ved Centertorvet i Farsø Rådhuscenter.
 

Stort julemarked
Men kom allerede fra kl. 10.00, for der vil være et stort julemarked omkring Centertorvet i Farsø Rådhuscenter. Her kan der bl.a. købes pynt, håndlavede gaver af den gode slags og naturligvis julelækkerier fra en lang række lokale kunsthåndværkere, hobbyfolk og specialbutikker.
 

Udenfor centret, nærmere bestemt ved østindgangen, kan man møde ”Nisse Poul” fra FUIK’s Venner som vil være på plads med salg af juletræer til fordel for fodboldklubbens ungdomsafdeling. 

Luciaoptog
Kl. 12.30, vil der være en pause i julehandlen, idet et luciaoptog vil trække igennem de mørklagte centergange. Bag optog og skønsang står elever fra Farsø Skole.
 

Bemærk Farsøs butikker også har ekstra længe åbent søndag – nærmere bestemt indtil kl. 15.00

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: