Halloween i Farsø Rådhuscenter

FARSØ: Fredag og lørdag er det lysende græskarhoveder, som vil vise vej til en god handel i Farsø Rådhuscenter, men der vil også være masser af hyggeligt gys til børnene.

Fredag og lørdag i denne uge er der Halloween aktivitet i Farsø Rådhuscenter.

Med god hjælp fra Højgårdens Børnehave og Onsdagsklubben på Farsø skole, har butikkerne i Farsø Rådhuscenter ladet omkring 85 græskarlygter fremstille. Disse lysende hoveder vil altså skabe den rette stemning for de Halloween aktiviteter som butikkerne står bag de to dage.

 

Mens de voksne kan gøre sig en skræmmende god handel i butikkerne, kan børnene begive sig ind i spøgelseshuset som 9. klasserne fra Farsø skole har opbygget i Farsø Rådhuscenters forhal mod Søndergade.

 

Fredag eftermiddag vil Farsø Rådhuscenter få besøg af en venligsindet heks, som vil lave ballondyr sammen med børnene på Centergangene. Imens kan mor og far får sig en kop kaffe med græskarkage på Centertorvet.  

   

Lørdag formiddag, kan børnene selv få lov at skabe lidt gys, for her kan de få malet deres ansigter til Halloween af en professionel ansigtsmaler.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: