Halloween blev fejret over tre dage i Farsø – FOTOS

FARSØ: Halloween er efterhånden en tradition i Farsø som ikke er til at overse.

Halloween indtog Farsøs butikker med gode tilbud

Farsø Handelsstandsforening genindførte traditionen sidste år, hvilket blev en succes, som gjorde at Halloween aktiviteterne blev endnu større i år, faktisk over 3 dage.     

Ud over Halloween udvalget, så var mange var involveret i forberedelserne. Farsøs to spejdergrupper med udskæring af 70 græskarhoveder til pynt i bybilledet og børnehaver og plejecenter med klippet halloweenpynt til Centergangene i Farsø Rådhuscenter. Al pynt kom på plads et par dage inden halloween aktiviteterne fandt sted torsdag, fredag og lørdag. Ingen kunne således være i tvivl om at man var kommet til Halloween i Farsø – som også var arrangementets navn, og havde byens butikker med.         

Farsøs børnehaver og Plejecenter Højgården havde lavet Halloweenklip til centergangene i Farsø Rådhuscenter

Torsdag var der primært fokus på årstidens høst af æbler. Her var Brovejens Frugtplantage på plads med et stort udvalg af lokalt producerede æbler og pærer. Man kunne sågar få gratis smagsprøver. Det gjaldt også den lækre æblesuppe som køkkenpigelauget på Hessel delte ud af og smagsprøver på snapse fra Snapselauget på Hessel.

Brovejens Frugtplantage
Hessel køkkenpigelaug serverede æblesuppe
Hessels Snapselaug bød på smagsprøver

Torsdag var det også muligt at få indsigt i det lidt mystiske fra clairvoyant og naturhealer.
Alle tre dage kunne der i øvrigt blive ”kigget i krystalkuglen” m.h.t. fortid og fremtid.

Clairvoyant Jeanette Meldgaard
Her gøres der en god handel hos Stil & Sko, hvor personalet var halloween udklædt lørdag

Som andetsteds omtalt i denne avis var det fredag med at gå ombord i de gode Halloweentilbud fra butikkerne.

LÆS OGSÅ: Jeanette vandt gaver for over kr. 16.000 i Farsøs Halloween konkurrence

En handel udløste nemlig en konkurrencetalon til deltagelse i den store Halloweenkonkurrence, hvor Farsøs butikker havde puttet for over kr. 16.000 varer i gevinsten til den heldige vinder, som blev Jeanette Kristensen fra Farsø. Hendes vinderlod blev udtrukket fredag eftermiddag foran en stor flok håbefulde deltagere på Centertorvet i Farsø Rådhuscenter som også havde puttet deres talon i konkurrencekassen.

En meget overrasket og glad Jeanette Kristensen på Centertorvet, da hendes navn blev råbt op som vinder af handelsstandsforeningens Halloween konkurrence.
Farsø Håndboldklub stod for halloweenaktiviteter

Lørdag blev børnene inviteret til Halloweenfest i Farsø Rådhuscenter. De blev bedt om at møde frem udklædte, og så skulle ansigtsmalerne nok få deres kønne barneansigter forvandlet til uhyggelige halloween ansigter. Udklædning og ansigter skulle senere indgå i en kåring bedst halloween-udklædte barn. Men indtil da kunne børnene deltage i uhyggelige aktiviteter som Farsø Håndboldklub stod bag.

Man kunne stikke hånden ned i følespand, kaste slim efter et monster og andre aktiviteter. Alle børn blev belønnet med slik. Slik kunne børnene også hente i butikker udenfor centret.

Deltagende børn i halloween udklædningskonkurrencen

Kl. 12.00 blev tre børn belønnet for flotteste udklædning. Et barn havde et flot spindelsvæv malet i ansigtet, det næste barn var udklædt som et græskar og det tredje var udklædt som Hulk. Men alle børn er fantastisk flot udklædt, så det er svært at vælge, lød det fra Ulla Magnussen fra Den Gode Smag, der havde fået datter og barnebarn til at hjælpe sig med udvælgelsen.                                                  

Såvel græskar som græskarpynt blive stående og hængende til og med mandag, som er den officielle dato for Halloween. Men herefter letter mystikken også fra Farsø.  

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: